WEEKEND

Unorthodox – Netflixs nye hitserie

Mangler du en ny serie? Netflixs nye serie 'Unorthodox' giver et sjældent indblik i den ultraortodokse hasidiske jødedom og følger en ung kvindes frigørelse.

Netflixs nye miniserie giver et indblik i en ellers lukket verden, når man følger en ung hasidisk jødisk kvinde i New York.

Den 19-årige Esther ’Esty’ Shapiro, spillet af Shira Haas, bor sammen med sin bedstemor i New York, da faren er alkoholiker og moren er flygtet fra den ultrareligiøse tilværelse, som Esther nu lever i, til Berlin. Esther bliver tvangsgift med Yanky, spillet af Amit Rahav, et ægteskab, som ikke er, hvad hverken Esther eller Yanky havde forventet. 

Frigørelse fra et hasidisk jødisk samfund 

Det frygtelige ægteskab og presset fra det jødiske minoritetssamfund bliver for meget for Esther, så hun flygter, ligesom sin mor, til Berlin - enhver jødisk værste mareridt - i håbet om et nyt, uafhængigt liv. Men i hælene på Esther til Berlin er ægtemanden Yanky, og en håndlanger, der skal få hende til at ombestemme sig, og vende med tilbage til New York og den undertrykkende tilværelse. 

LÆS OGSÅ: 12 serier, du skal se lige nu 

’Unorthodox’ giver et spændende og rørende kig ind i den ældgamle trosretning, der ellers er en lukket verden for alle der ikke taler jiddisch, baseret på serieskaberen Deborah Feldmans egne erindringer.

Se traileren til Netflixs ’Unorthodox’ her

LÆS OGSÅ: The Politican: Se traileren til Netflixs store nye serie her

Læs mere om: