Camille Gvidtfeldt Jakobsen
MAD

51% RAW | Få 2 lækre opskrifter

Få opskrifterne på chia-blåbær-grød og spidskålswraps med oksekød og blomkålsris fra kogebogen ’51% RAW’ af Ginda Hirslund og Ditte Meincke.

Når lidt over halvdelen af din tallerken indeholder utilberedt mad, sikrer du din krop de bedste betingelser. Dét er udgangspunktet i kogebogen ’51% RAW’ af Ginda Hirslund og Ditte Meincke. Her får du to opskrifter fra bogen, der hylder uforarbejdede råvarer med masser af bid, næringsstoffer og smag.

Camille Gvidtfeldt Jakobsen

CHIA-BLÅBÆR-GRØD

Med denne grød i maven kan det kun blive en god dag. Din mave vil elske chiafrøenes fibre, og din hjerne skærpes af det høje niveau af omega-3-fedtsyrer. Du kan også takke grødens sammensætning af fibre, protein og omega-3-fedtsyrer for at stabilisere dit blodsukker. Din morgengrød kan være klar i en fart, hvis frøene har ligget i blød i mælken natten over. Når chiafrø lægges i blød, får de en pektinagtig konsistens (meget lig hørfrø),som mætter godt.

Ingredienser:
2 portioner

  • 5 spsk. chiafrø
  • 4 dl ris-, hampe- eller sojamælk
  • 1 spsk. vaniljepulver
  • 80 g blåbær 
  • kokoschips 
  • revet skal af en halv økologisk citron

Fremgangsmåde:
Sæt chiafrø i blød i mælken i mindst en time eller natten over i køleskab. 
Bland med vaniljepulver, og pynt med blåbær, kokoschips og citronskal.

LÆS OGSÅ: Få opskriften på nemme ingefærshots

Camille Gvidtfeldt Jakobsen

SPIDSKÅLSWRAPS MED OKSEKØD OG BLOMKÅLSRIS

Rødt kød er topscorer, når det gælder om at fylde dine jerndepoter op. Der er bare den ulempe, at kroppen sættes på overarbejde, når den skal nedbryde kødet i tarmene. I denne opskrift kommer citronen og kålen din lever til undsætning og hjælper nedbrydningen på vej. Samtidig hjælper kålens fibre til en behagelig rejse gennem dit system.

Ingredienser:
4 personer
 

Til blomkålsris:

  • 300 g blomkål
  • 30 g persille – og evt. lidt mynte 
  • saft af ½ citron
  • salt og peber
 

TIL MARINADE:

  • ½ tsk. rosenpaprika
  • ½ tsk. korianderfrø, ristet og stødt
  • ½ tsk. kanelpulver

Til wraps:

  • 1 håndfuld solsikkespirer 
  • 12 hjertesalatblade
  • 12 lilla spidskålsblade
  • 12 rispapirblade
  • 500 g økologisk oksekød 
  • (brug steak, inderlår eller filet)

TIP: Erstat kødet med sojastrips, hvis du er vegetar.

Opskrifterne ... stammer fra bogen ’51% Raw – Halvrå powerfood, som gør dig levende’ af Ginda Hirslund og Ditte Meincke. Kogebogen koster 206 kr. og fås online HER

Læs mere om: