MAD

Bikiniklar på 30 dage // 3 opskrifter

På vejen mod en smuk bikinikrop er det selvfølgelig vigtigt at spise sundt og varieret. Vi giver her tre bud på retter der er nemme at lave, lækre og naturligvis sunde ...

En friskpresset juice fungerer supergodt som et mellemmåltid, enten når du er lækkersulten, eller som en lille forfriskning efter en løbetur.

Grøn juice:
2 håndfulde babyspinat
1/2 courgette
1 cm ingefær
1/2 lime
1 grønt æble

Pres alle grøntsagerne. Bland til sidst med knust is og en tsk. olie (oliven, hørfrø, eller lign.)

Rød juice:
200 g skrællede rødbeder
20 g gulerødder
1 skrællet appelsin

Pres alle grøntsagerne. Rør en tsk olie i og server med isterninger.

Tunsalat med æg, asparges, tomat og spidskål:

1 dåse tun i vand
2 hårdkogte æg delt i både
3 grønne asparges
1 håndfuld fintsnittet spidskål
5 cm agurk
4 små tomater

Dressing:
Olivenolie, citronsaft, havsalt og peber

Lad tunen dryppe fri for vand i en si. Knæk de træede ender af aspargesene og skær dem i 4 cm lange, skrå stykker. Kog dem i 1-2 minutter. Afkøl dem i koldt vand og dup dem tørre med et viskestykke. Skær agurken i skiver. Bland alle ingredienserne, dryp med olivenolie og citronsaft. Krydr med salt og peber.

Rugbrødsburger:
En god burger smager altid skønt! Prøv den med rugbrød istedet for den klassiske bolle.

125 g hakket magert okeskød
1 håndfuld salat
2 skiver gul peber
2 skiver ristet rugbrød

AVOKADOCREME af:
1 moden avokado
1 stor tomat skåret i fine tern
1 spsk skyr
1 fed knust hvidløg
salt og peber

Form og steg kødet, saml burgeren og server evt. med en rokost lavet på gulerødder og spidskål.