Hjemmelavede chokorug
MAD

Chokorug // Rugboller med chokolade

Lidt for glad for bagerens chokorug? Lav dine egne. Få opskriften på hjemmelavede chokorug, med masser af chokolade ... Det er både nemt og hurtigt.

Vi er altid på udkig efter gode sundere alternativer til eftermiddagskagen. Og for nyligt har vi kastet vores kærlighed på bagerens skønne chokorug. I kender dem sikkert allerede, de små saftige rugbrødsboller proppet med chokolade.... Kan du heller ikke få nok af bagerens lækre chokorug? Sådan har vi det. Og vi har nu lært at lave vores egne chokorug, og det viser sig at være meget nemmere end først antaget.

Se også: Opskrift // Iskaffeekstrakt til den ideele iskaffe

Ikke bare er de hjemmelavede chokorug nemme at lave, de er slet heller ikke så syndige, som man skulle tro taget den fabelagtige smag i betragtning. Rugbrød er jo sundt og det samme er mørk chokolade, ikke sandt? Chokorug er med andre ord langt fra det værste du kan spise som eftermiddagssnack.

Opskriften herunder giver 12-15 chokorug (vi anbefaler en dobbeltportion)

150 g 5 kornsblanding
200 g solsikke kerner
100 g hvedemel
350 g rugmel
1 pakke gær
1 spsk. honning
15 g salt
2 dl lunkent vand
2 1⁄2 dl kærnemælk
200 g hakket chokolade (Mørk, minimum 70 %)
Hasselnødder i flager

Vand med gær, solsikkekerner, 5-kornsblanding og mel blandes godt. Salt, honning og hakket chokolade tilsættes. Dejen ældes godt igennem på en røremaskine. Form dine chokorug med 2 spiseskeer. Stil dine chokorug til hævning ca. 2 timer.

Se også: Brød og boller uden mel

Du kan med fordel putte hasselnøddeflager ovenpå dine hjemmelavede chokorug alt efter smag. Chokorug-bollerne bages 20-25 minutter ved 175 grader. Hold øje med dine chokorug, da en for lang bagetid kan gøre dem tørre og kedelige.

Se mange flere opskrifter, både søde, salte, sunde og syndige...

TIP: Hvis du vil have en endnu hurtigere og nemmere løsning på de hjemmelavede chokorug, kan du købe en færdig rugbrødsblanding og putte hakket chokolade i. 1-2-3 chokorug!