Fisk og skaldyr

Røget lakserillette med krydderurter og ristet rugbrød

En kold lakserillette med varmrøget laks er en perfekt forret med fisk, der vil falde i god smag hos dine gæster. Lav den også med andre typer varmrøget fisk.

Servér denne silkebløde lakserillette som en anderles forret med fisk! Lakserillette er en nem og elegant fiskeforret, som du hurtigt kan tilberede og stadig imponerer dine middagsgæster med.
 
Hvis du ikke er til laks, så kan denne dejlige rillette sagtens laves med andre typer varmrøgede fisk, f.eks. makrel, stenbider eller torsk. 
 
 

Opskrift på varmrøget lakserillette med krydderurter, karse og ristet rugbrød

Antal: 10 personer

Det skal du bruge til røget lakserillette med krydderurter og ristet rugbrød

  • 1 bundt purløg
  • 1 bundt dild
  • 3 dl tykmælk
  • 3-4 tsk. dijonsennep
  • Salt og sort peber
  • 500 g varmrøget laks
  • 4 tynde skiver groft rugbrød
  • 2 små bakker karse

SE OGSÅ: Påskefrokost: Vi har samlet de bedste retter her!

Sådan laver du røget lakserillette med krydderurter og ristet rugbrød

  1. Snit purløg og dild meget fint.
  2. Rør tykmælk sammen med sennep og de fintsnittede urter, og smag til med salt og peber.
  3. Pluk laksen i små stykker og vend den i.
  4. Skær rugbrødet ud i 10-12 stykker, og rist det i ovnen ved 185-200°, indtil det er gyldent og sprødt. Køl brødet af på en rist.
  5. Fordel lakserilletten i 10 små glas (evt. med en sprøjtepose eller frysepose), klip karsen, og pynt glasset med karse og ristet rugbrød.
 

Derfor er laks godt for dig

 
Laks er en dejlig fed fisk som er fyldt med vitaminer, mineraler og sunde fedtsyrer. Den er bl.a. rig på D-vitamin som bekæmper bakterier og virus, derudover er laks godt for hjerte og muskler.
 
Fisken indeholder mange omega-3 fedtsyrer som hæmmer betændelse og smerter i leddende, udover de ting lask er god for, så smager den bare helt fantastisk.
 
Men vigtigst af alt, så smager fisken himmelsk. Især i denne varmrøgede lakserillette!
 

Sulten efter flere fiskeretter? Så se med her...

Lav vietnamesiske rispapir-ruller med laks og sprøde grøntsager, og servér dem som forret, frokostret eller helt måltid. Få opskriften her.

Prøv denne forret, hvor blinis er skiftet ud med små røsti hapse i stedet. Man bliver næsten afhængig! Få opskriften her.

15 fiskeforretter til din påskefrokost. Få opskrifterne her!

SE OGSÅ: Påskefrokost: Vi har samlet de bedste retter her!