GÆSTEMENU

Fra simple råvarer til Michelin-gourmet

Ærter og kartofler. Det er simple råvarer. Men når en af Frankrigs dygtigste kokke får fingre i dem, forvandler de sig til retter, som er tre Michelinstjerner værdige.

Restaurant Flocons de sel ligger placeret i den lille bjergby Megève med Mont Blanc som dramatisk bagtæppe og ikke langt fra Genève. Her jonglerer den franske kok Emmanuel Renaut så elegant med madvarerne, at restauranten har fået ikke mindre end tre Michelinstjerner. Restauranten er en del af et hyggeligt lille hotel af samme navn, som bestyres af Emmanuels kone Kristine. I køkkenet tager Emmanuel Renaut imod med højt humør og et glimt i øjet. Bevægelserne er hurtige, han taler meget og har gang i rigtig mange ting på samme tid. Forklædet hænger nonchalant over skulderen, og telefonen er tit og ofte klemt fast mellem øre og skulder. Der er altid lige en samtale, der skal klares. Eller en autograf, der samtidig skal skrives i hans kogebog La Montagne et le Cuisinier.

Om restaurant Flocons de sel
Emmanuel Renaut åbnede oprindelig Flocons de sel som et lille spisested med plads til bare 35 personer og et køkken på 25 kvadratmeter. Lokationen var den charmerende bjergby Megève, som også har et eksklusivt skiområde. Restauranten fik sin første Michelinstjerne i 2001 og sin anden stjerne i 2006. I 2008 fik Flocons de sel vokseværk og flyttede nogle kilometer ud af byen og lidt op ad bjerget til to større bjerghytter, som huser restauranten og hotellet med et lille antal værelser og suiter, to separate hytter og en spa. Stedet tilbyder mulighed for at deltage i kokkeskole og yogakurser. Læs mere på www.floconsdesel.com.

Siden artiklen blev skrevet til Mad & Bolig, har Emmanuel Renaut og Flocons de sel fået deres tredje Michelinstjerne.

Se Emmanuel Renauts opskrifter:


Ærte-gnocchi

Geddeboller med hummerbisque

Hindbærmacarons

Kandiserede krydderurter
Læs mere om: