stegepander
GOURMETGREJ

Hvilken pande skal du bruge til hvad?

Vil du løfte dine retter til gourmethøjder, er det ikke helt ligegyldigt, hvilken pande du bruger til din madlavning. Her guider vi til at vælge den pande, der passer til menuen.

Med det rigtige køkkenudstyr ved hånden er du hjulpet godt på vej, når du drømmer om at overraske dine gæster med en kulinarisk middag. Men også på daglig basis er det vigtigt ikke at gå ned på udstyr, hvis du vil lave mad med succes.
Afhængig af, hvad du skal tilberede og til hvem, bør du have to til fire forskellige pander i køkkenet, hvis du vil have succes med din madlavning og opnå de bedste stegeresultater. Herunder guider vi til, hvilke pander der har hvilket formål. Husk altid at vælge en pande, der matcher kogepladens størrelse.

Tilberedning af en god bøf

Skal bøfferne være ekstra lækre med en god stegeskorpe, skal de steges ved meget høje temperaturer. Du må ikke bruge en slip-let pande, da den vil få bøffen til at koge i sin egen saft. Derimod egner en stegepande i støbejern eller stål sig godt til råvarer, der skal steges ved meget høje temperaturer.

3 pander, der er gode at kende:

Støbejernspanden: Velegnet til stegning af kød, da den kan give kødet den rette stegeskorpe og holder på saften i kødet. Vær opmærksom på, at støbejernspanden kræver fedtstof ved stegning.
Aluminumspanden: På grund af belægningen er den særligt velegnet til sarte madvarer som eksempelvis fisk, kylling og æg. Aluminumspanden egner sig bedst til tilberedning ved lav til middel varme. Her behøver du ikke – eller sjældent – at bruge fedtstof.
Stålpanden: Denne pande egner sig særligt godt til råvarer, der skal tilberedes ved lav til mellemhård varme. Stålpanden kan bruges til de fleste typer af madlavning, og giver samme gode stegeskorpe som støbejern, men vejer mindre. Dog anbefales det at undgå at tilberede sarte fødevarer på en stålpande. Brug fedtstof, når du tilbereder råvarer på en stålpande.
Kilde: Le Creuset
Drømmer du om at kunne lave gourmetmad? Se, hvordan du kan komme i gang herunder:

10 år som kronprinsesse