MADTRENDS

Asparges i topkvalitet

Der er ingen kompromisser, når det gælder aspargesdyrkning på Søren Wiuffs gård på Lammefjorden. Søren Wiuff er selv med i alle led af produktionen, og han arbejder hele tiden på nye smagfulde sorter.

»Jeg har aldrig været styret af at skulle tjene penge,« siger aspargesavleren Søren Wiuff.
»Desværre er jeg landet i en benhård branche, hvor det gælder om at sælge så billigt som muligt. Og det kan ikke undgå at gå ud over kvaliteten. Heldigvis har jeg succes med min aspargesproduktion. Fordi jeg ikke går på kompromis med hverken kvalitet eller pris.
Mine priser kan ikke forhandles ned. Jeg er selv i marken hver eneste dag, og jeg har selv fingrene i alt, hvad der går ud af huset. Jeg benytter ikke billig, polsk arbejdskraft, og de folk, der arbejder for mig, får en anstændig løn. Jeg har én gang oplevet at levere til Søllerød Kro, hvor en ung medarbejder havde lagt sidste hånd på leverancen. Varerne var ikke i orden, og det var derfor helt o.k., da køkkenchefen Jakob de Neergaard ringede og reklamerede over varerne. Det havde jeg det dårligt med, og det er jo det fede ved det hele. Derfor skal jeg selv være til stede i alle led.«


Søren Wiuff og hans thailandske
kone Bualoi Changthong deler både
arbejdet i markerne og i køkkenet.

En ny superplante

Fremtiden skal sikres, og derfor er Søren Wiuff i fuld gang med at fremavle en ny og forhåbentlig mere modstandsdygtig sort. Ideen fik han, da han bemærkede, at vilde asparges stortrivedes i et nordvendt krat fyldt med brændenælder og andet ukrudt.
»Den sort må være ekstra modstandsdygtig, og derfor er jeg ved at krydse den med en velsmagende sort i håb om at udvikle en ny superplante.«

Grønne asparges

Det er værd at vide, at Søren Wiuff nu også avler grønne asparges. Han har fundet en velsmagende sort med en tyk kødfuld stilk. Ved at passe godt på planterne de første par år kan han på en god dag høste 60-70 kilo af de grønne asparges og 200 kilo hvide.
Som Herdis, en af Søren Wiuffs trofaste medarbejdere, forklarer: »Søren kæler for sine asparges. Måske er det derfor, at det vælter op af jorden med 'trøfler' i stænger.«

Grønsager fra Søren Wiuff

Søren Wiuff
Strandvejen 1
4532 Gislinge
Tlf. 59 46 33 43
mobil 20 46 84 43
info @ asparges.com
Dørsalg kun efter aftale
og min. 2 kg

ASPARGES-LINKS
Læs om ASPARGES-PIONEREN SØREN WIUFF
Se FACTS OM ASPARGES
Se parrets opskrift på ASPARGESSUPPE
Se parrets opskrift på KARTOFFELCHIPS
Se Sørens opskrift på RAW SALAT MED RÅ HVEDEKORN OG RÅ MAJSSTILK
Se Bualois opskrift på KAUTAN - RISKAGER MED PALMESUKKER
Læs mere om: