MADTRENDS

Lad dig inspirere af Michelin

21 Michelinstjerner i alt er der regnet ned over Danmark i år. Stjernerne er fordelt på 18 restauranter, som du kan drømme om at besøge. Sæt krydser på landkortet, eller lad dig inspirere til andre og billigere oplevelser!

AOC, Noma og Geranium fik to stjerner, og 15 andre restauranter, heriblandt kendinge som Kiin Kiin, Den røde cottage, Søllerød Kro fik en ærværdig Michelinstjerne. Blandt de ny Michelinrestauranter er der hele tre Aarhus-restauranter, Frederikshøj, Gastromé og Substans, som dermed har sikret byen de første stjerner nogensinde. Vi sender et kæmpe tillykke til Aarhus her fra redaktionen og sætter tre kryds på listen over restauranter, som vi drømmer om at besøge.

Se listen over Michelinstjerner i Danmark 2015 her

Hold øje med de upcoming stjerner

Hvis budgettet ikke er til gourmetmiddage på michelinrestauranter, så læg mærke til de restauranter, som i stedet har gjort sig fortjent til en plads på den såkaldte Bib Gourmand-liste. Betegnelsen Bib Gourmand angiver, at det er en god restaurant, som serverer god mad til rimelige priser. I hvert fald et godt stykke under priserne på michelinrestauranterne. På listen finder du bl.a. restauranterne Rebel, Bror og Famo i København og Hærværk og Pondus i Aarhus. Kokkene på restauranterne har typisk været i køkkenet på Michelinrestauranterne og byder derfor på både godt håndværk og store overraskelser på tallerkenen.

Få redaktionens personlige tips til favoritrestauranter i hele Danmark

Michelinmad derhjemme?

Indrømmet - der er en grund til at visse restauranter opnår berømmelse og Michelinstjerner, men det betyder ikke, at du ikke kan lade dig inspirere til at eksperimentere derhjemme. Vi har samlet et par af vores favoritopskrifter fra Michelinrestauranter gennem tiden i galleriet nedenfor. Det er ikke hverdagsretter, som du har klar på 30 minutter, men det er retter, som du kan lave i et almindeligt køkken. Og det er tilladt at snyde lidt hist og her, hvis det bliver for vildt. Velbekomme!

Få inspiration hver måned til gourmetmad, du kan lave i dit eget køkken. Tegn et abonnement på Mad & Bolig her

Michelinmad, du kan lave derhjemme. Få opskrifterne i galleriet nedenfor!

Få 8 opskrifter fra landets Michelinrestauranter

Læs mere om: