MADTRENDS

Opskrift på chai latte

Chai latte er en skøn variant af den oprindelige indiske chai te. Du kan købe lækre chai latte, der kun skal tilsættes vand eller mælk, eller du kan lave din egen. Få opskriften på chai latte her.

Chai latte er en blanding af den traditionelle café latte og den skønne chai-te. Den lækre, skummede mælk bliver nemlig tilsat chai-teen, så den får konsistens og smag hen ad en latte, som du kender den.

Når du laver chai latte, anvender du sort te tilsat indiske krydderier som kardemomme, kanel, nelliker og anis, og det er disse kraftige krydderier, der giver den lækre smag i teen. Den varme mælk giver din chai latte en mild og rund smag, så den fint kan serveres som en dessert.

Elsker du chokolade? Her er ti chokolade-favoritter.

En variant af chai latte er chaichino. Ingredienserne er de samme, men der er tilsæt mere mælk i chinoen, end der er i den traditionelle chai latte. Prøv også en anden variant af chai latte, nemlig ingefær-chai.

Vælger du at købe din chai latte færdiglavet, kan du vælge mellem mange smagsvarianter. En af de populæreste producenter på markedet er David Rio. Køber du en chai latte, når du er ude, er det ofte en af David Rios varianter, du får serveret.

chai latte

Vil du lave din egen chai latte, så følg opskriften her:
 

Opskrift på chai latte

Det skal du bruge til chai latte:
4 dl vand
1 kanelstang
8 kardemommekapsler
5 hele nelliker
1 spsk. sort te
4 dl varm mælk
Stødt kanel

Drys:
1 tsk. stødt kanel
½ tsk. kardemomme
1 tsk. sukker

Vild med kaffe? Find ud af, hvilken kaffetype du er her!

Sådan laver du chai latte:
Kog vandet op med kanelstang, kardemommekapsler og nelliker. Lad vand og krydderier småkoge under låg i 10 minutter. Tag gryden af varmen, tilsæt teblade og lad det trække i fem min. Varm mælken til lige under kogepunktet og skum den tilslut. Hæld teen gennem en sigte og server den i varmefaste glas. Fordel mælk og mælkeskum i glassene, og slut af med at drysse kanel, kardemomme og sukker over.

Læs mere om: