RÅVARER

10 råvarer du skal spise i marts

Forkæl smagsløgene med råvarer, der er fulde af proteiner, kulhydrater og vitaminer.

Stenbiderrogn

Vi venter med spænding på foråret, som ifølge kalenderen begynder den 1. marts. Fordriv ventetiden med retter med stenbiderrogn, som er en simpel, men lækker forårsspise og nem at tilberede. Server den på forskellige måder, f.eks. Stenbiderrogn med salat af glaskål, agurk, dild og sprøde brød.

Aubergine
Tilberedt bliver det hvide kød i den mørkviolette ovale aubergine fyldigt og blødt. Aubergine er god i ovn- og gryderetter som de kendte klassikere ratatouille og moussaka eller på pizza. Prøv f.eks. Pizza med aubergine.

Lammekød
Lammekød er fyldt med protein og en enkelt portion lam indeholder jern nok til at dække 30 pct. af dit dagsbehov. Prøv f.eks. Påskemiddag med lam.

Rabarber
Rabarber fås sidst i marts og er gode til både surt og sødt. Prøv f.eks. Rabarber Cupcakes fra Mette Blomsterberg.

Radiser
Radiser er en forårsklassiker og én af de første afgrøder, du kan så og høste i dit drivhus eller din køkkenhave i foråret. Radiser afgifter og renser og sætter gang i kroppens energi. Spiser du dem regelmæssigt, forebygger de virusinfektioner. Prøv f.eks. Brændenældesuppe med løgkarse og radiser.

Ramsløg
Ramsløg er en fin køkkenurt, og både løg og blade er velsmagende og C-vitaminrige. Du kan finde ramsløg i skovbunden når frosten er ovre i kystnære løvskove, lunde og småkrat. Prøv f.eks. Stenbiderrogn med kartoffelpuré, ramsløg og sprødt kyllingeskind.

Linser
Linser er bælgfrugter og fulde af proteiner, kulhydrater og vitaminer. De skal ikke udblødes, og du kan evt. koge dem i bouillon. Spis dem til kylling eller lam i stedet for ris, pasta og kartofler. Prøv f.eks. Salat med belugalinser og lun toast.

Rødfisk
Kødet fra rødfisken er fast og har smag af krabbe. Gør grillen eller panden klar og prøv f.eks. Grillet rødfisk med fennikel og rouille.

Rosmarin
Den stedsegrønne staude med smalle blade vokser vildt i mange lande omkring Middelhavet og har en stærk og genemtrægende smag. Prøv f.eks. Toscansk T-bone-steak med rosmarin.

Passionsfrugt
Frugten med sit syrligtsøde og aromatiske frugtkød er meget velegnet i hjemmelavede smoothies, desserter og dressinger. Den kaldes også purpur-grenadil eller maracuja. Prøv f.eks. Cheesecake med passionsfrugt.

10 råvarer du skal spise i februar
10 råvarer du skal spise i januar
10 råvarer du skal spise i december
10 råvarer du skal spise i november
10 råvarer du skal spise i oktober
10 råvarer du skal spise i september
10 råvarer du skal spise i august
10 råvarer du skal spise i juli
10 råvarer du skal spise i juni

Læs mere om: