suhrsmad.dk
MAD

Grøntsager fra havet | 3 opskrifter med tang

Tang er sundt og kan smage fantastisk, hvis du tilbereder det rigtigt. Vi har fundet 3 lækre og nemme opskrifter med tang.


Suhrsmad.dk

TÆRTE MED TANG OG KARTOFLER

Ingredienser:

Tærtedej
  • 100 g koldt smør
  • 150 g hvedemel (ca. 2½ dl)
  • ½ tsk fint salt
  • ½ spsk koldt vand

Fyld

  • 1½ dl klippet tørret tang , ⅔ savtang og ⅓ langfruktig klørtang (totalt 18g)
  • 1 liter vand
  • 3 æg
  • 2½ dl syrnet naturel 0,5%, ,mælkeprodukt
  • 3 små knuste fed hvidløg
  • 1 tsk tørret rosmarin
  • ½ tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 400 g kartoffler
  • 75 g Revet ost til gratinering
     

LÆS OGSÅ: SUNDHED | Derfor skal du spise tang

Dej:
Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet indtil det ligner revet ost.  
Tilsæt salt og vand. Saml hurtigt dejen og tryk den ud i en tærteform (ca. 22 cm i diameter). 
Stil den tildækket i køleskabet i mindst 1/2 time. Forbag bunden midt i ovnen.

Fyld: 
Kog kartoflerne møre i letsaltet vand og skær dem i mindre stykker.
Udblød tangen i vand i ca. 20 min. Hæld vandet fra, og blancher tangen i ca. 5 min. 
Lad tangen afdryppe i en si. 
Pisk æg, det syrnede produkt, hvidløg, rosmarin, salt og peber sammen. 
Tilsæt tang og kartofler, og hæld blandingen i den forbagte tærtebund.
Bag tærten midt i ovnen. Tag den ud efter ca. ½ time og drys osten på. '
Bag tærten den resterende tid - til osten er gylden. Lad tærten hvile i ca. 10 min., og server den sammen med salat.
 
Se flere lækre opskrifter på suhrsmad.dk
 

Tangbog.dk

AVOCADOSALAT MED BLÆRETANG

Ingredienser:

  • Blæretang
  • Avocado
  • Citron
  • Grøn og/eller lilla shiso
  • Syltet ingefær (gari) i egen saft
  • Wasabi
     

LÆS OGSÅ: 6 grunde til at spise flere blommer

Frisk blæretang høstes i rent vand. De yderste skud, ca. 2-3 cm lange, evt. med blærer, klippes af og vaskes i saltvand. Skuddene blancheres i kogende vand ganske kort, hvorved de skifter farve fra gulbrun til lysegrøn (se billedet nedenfor). Skuddene afkøles i isvand, aftørres og lægges i lidt citronsaft. Avocado skrælles og skæres i terninger. Terningerne vendes i en lage af lidt wasabi-pulver opløst i saften fra syltet ingefær sammen med lidt hakket ingefær. Grønne og/eller lilla shiso-blade hakkes i stykker og vendes let med avocadoterningerne. Blæretangen blandes i og salaten serveres.

For flere spændende opskrifter med tang besøg tangbog.dk


Tangbog.dk

HØRFRØBRØD MED TANG

Ingredienser:

  • 10 g blandet tang (tørret søl, søsalat og vingetang)
  • 60 g hørfrø
  • 30 g solsikkefrø
  • 30 g græskarkerner
  • 60 g grove havregryn
  • ½ pakke gær
  • ½ spsk salt
  • 500 g mel

Der laves en blanding på 10 g af lige mængder finthakket tørret søl, søsalat og vingetang. 
En dej fremstilles af ½ liter koldt vand, 60 g hørfrø,  30 g solsikkefrø, 30 g græskarkerner, 60 g grove havregryn, tangblandingen, ½ pakke gær, ½ spsk salt og 500 g mel. 

Dejen tildækkes i et fad og står et koldt sted og hæver i 15-20 timer.  Dejen lægges på et klæde oven på et lag fuldkornsmel, foldes sammen og overdrysses med rigeligt fuldkornsmel. En støbejernsgryde sættes i en ovn og varmes op til 250 grader. Dejen lægges i gryden med låg på, og brødet bages i ca. 40 min, de sidste 10 min uden låg, så skorpen bliver brun.

Vil du vide mere om tang i madlavning, så køb bogen 'Tang – Grøntsager fra havet' af Ole G. Mouritsen

Læs mere om: