Menuer

Gastrik - den perfekte smagsgiver til sovsen

Med hjemmelavet gastrik i din sauce opnår du den perfekte balance mellem syre og sødme. Og så er den nem at lave!

Når saucen sidder lige i skabet, så ved man, at resten af middagen bliver en succes.

Men hjemmelavet gastrik kan du være sikker på, at du får den perfekte, ensartede smag i saucen, som er det endelige mål.

Hvad er gastrik?

Gastrik er en smagsgiver til saucer, og den er meget nem at lave selv. Gastrikken består af sukker, eddike og peberkorn, hvilket betyder at det er en perfekt kombination af syre og sødme, som du kan tilføje til din sovs.

Du kan fx bruge gastrik til denne lækre andesovs!

Den egner sig særlig godt til saucer, som er lavet på fond eller vin, som eksempelvis andesovs eller rødvinssovs. Det gode ved gastrik er, at du kan lave en portion, der holder sig længe i køleskabet.

Sørg blot for, at den bliver opbevaret i en lukket beholder. 

Hvornår skal jeg bruge gastrik?

Gastrikken bruger du, når saucen er næsten færdig, og du blot mangler at smage den til med lidt salt og peber. Tilføj et par spiseskefulde gastrik, så skal der nok komme ensretning i smagen.

Fordelen ved gastrik er desuden, at du kan smage sovsen til uden at tilføje mere fedme i form af f.eks. fløde.

Prøv Thomas Hermanns and med sauce!

Opskrift på gastrik

  • 30 g sukker
  • 1 dl æbleeddike
  • 10 hele sorte peberkorn

Sådan laver du gastrik

  1. Kom sukker op i en gryde, sæt den på et blus, og lad sukkeret karamellisere til let gyldenbrun.
  2. Tilsæt peberkorn og herefter eddike, og lad det koge ind til det halve, så det har en let sirupkonsistens. 
  3. Kom den i en lufttæt beholder, og opbevar den i køleskabet, eller brug den med det samme i din sauce.

TIP: Gastrik kan også laves i en stor portion, og så kan du have den stående i et glas i køleskabet, til når du skal smage saucer til.