Salat opskrift
Foto: Columbus Leth
MAD

OPSKRIFT | Dampet laks og quinoa-salat med mango og mynte

Der er både en masse vitaminer og gode olier fra fisken i denne salat med dampet laks, quinoa, mango og mynte. Få opskriften på den friske og mættende salat her.

Dampet laks og quinoa-salat med mango og mynte

Med dampet laks og quinoa er denne salat særligt mættende. Den er en fryd for øjet og for smagsløgene, frisk og spækket med sunde næringsstoffer. Mangoen og mynten giver salaten et frisk pust og en syrlig smag, mens laksen giver den fede smag. Det akkompagneres af quinoaen, som har en let nøddeagtig smag. 

LÆS OGSÅ: OPSKRIFT | Asiatisk nudel-salat med grillet tun

Salaten med dampet laks og quinoa er en sand smagssymfoni. Du får den fede smag fra laksen, og en let nøddeagtig smag fra quinoaen, mens mango og mynte er med til at give et frisk og syrligt pust. Og så er salaten mættende, nærende og fyldt med vitaminer og gode olier. Bon appetit.

Tid: 20 minutter - 4 personer

INGREDIENSER:

  • 600 g laksefilet
  • Salt og friskkværnet peber

Quinoasalat med mango og mynte:

  • 3 dl sort quinoa
  • 1 mango
  • 6 spsk. friskhakket mynte
  • 500 g friske ærter i bælg

Dressing:

  •  ¾ dl rapsolie
  • ½ dl æbleeddike
  •  2 spsk. flydende honning
  • salt og friskkværnet peber

Til servering:

  • Evt. skovsyre
  • Groft brød

Forkæl dig selv med et abonnement på IN og få en eksklusiv gave - KØB HER

FREMGANGSMÅDE

Læg laksen på en bageplade beklædt med bagepapir, og krydr med salt og peber. Steg den i en 180° varm ovn i 20 minutter. Tag laksen ud, fjern skindet, og pluk laksen i mindre stykker.

Quinoasalat med mango ogmynte: Skyl og kog quinoa efter anvisningen på pakken. Lad den køle af på et stort fad. Skær mangoen i 2 dele uden om stenen. Skræl mangoen, og skær den i tern. Hak mynte fint. Bælg ærterne. Bland mango, mynte og ærter sammen med quinoa.

Dressing: Rør olie sammen med eddike og honning. Krydr med salt og peber, og vend dressingen over quinoasalaten.

Servering: Fordel laksen oven på quinoasalaten, og pynt evtuelt med skovsyre. Servér groft brød til.

Nyhedsbrev

Læs mere om: