Opskrift på lun linsesalat - plantemad!
Foto: fra bogen Plantemad
MAD

OPSKRIFT | Lun linsesalat med grove grøntsager

Oven på efteråret og vinterens madgilder trænger man til nye smagsindtryk – og grøntsager, der knaser. Hop med på trenden med at vælge kødet fra – i en periode eller fast en gang om ugen – og spis dig mæt og varm i fyldige supper, lune salater og karryretter med masser af smag. Få opskriften på lun linsesalat med grove grøntsager.

Lun linsesalat med grove grøntsager

Denne salat fungerer både varm som tilbehør til en grøntsagsbøf eller kold som frokost eller til madpakken. Linserne sørger for protein og mæthedsfølelse, og så giver blandingen af de tilberedte og rå grøntsager et skønt miks af teksturer.

Opskrift til 3 personer

INGREDIENSER

  • 2½ dl belugalinser
  • 5 dl grøntsagsboullion
  • 300 g grønkål med stok
  • 1 squash
  • 1 broccolihoved
  • 3 forårsløg
  • 1 avocado
  • Olivenolie til stegning
  • 2 fed hvidløg
  • Salt og friskkværnet peber
  • Saften af ½ citron
  • ½ håndfuld græskarkerner

LÆS OGSÅ: OPSKRIFT | Linsesalat med syltede skalotteløg og berbèrecroutoner

FREMGANGSMÅDE

Kog linserne under låg i bouillonen i ca. 20 minutter, eller indtil de har opsuget al væsken. Rens grønkålen under rindende vand, og fjern stokkene. Derefter snittes grønkål, squash, broccoli, forårsløg og avocado i mundrette bidder.

Opvarm en smule olivenolie på en pande, og knus hvidløgene i. Når det simrer, tilsættes squashen, som svitses, indtil den bliver gylden. Når squashen er mør, tilsættes broccoli og grønkål. Svits det hele i yderligere 5 minutter, og tilsæt til sidst salt og peber efter smag.

Når linserne er færdige, vendes de med de stegte grøntsager samt de rå forårsløg og avocado-ternene i en skål. Top salaten af med citronsaft og græskarkerner.

Opskriften kommer fra bogen ’Plantemad’ af Mia Gardum, 329, kr. Købes online HER

LÆS OGSÅ: SALAT | Grillet carpaccio med pærer, rucola og perlebyg

Læs mere om: