MAD

Opskrift: Sådan laver du White Russian

Den klassiske White Russian går aldrig af mode og er en god kickstarter til enhver fest! Giv dine gæster en glædelig overraskelse med denne nemme opskrift på den klassiske cocktail.

En White Russian kan både serveres som en forfriskende velkomstdrink eller som en læskende dessert.

Du kan glæde dine gæster med denne klassiske cocktail, der er en sikker vinder til enhver festlig lejlighed, og som vil være et eksklusivt indspark til din næste fest.

Nederst i artiklen finder du en video, der guider dig gennem opskriften på White Russian, skridt for skridt.

Opskrift på White Russian

Til 1 cocktail skal du bruge:

  • 3 cl Kahlúa likør
  • 2 cl vodka
  • 6 cl sødmælk
  • 1 flødebolle til pynt
  • cocktailshaker
  • is

Sådan laver du den klassiske White Russian:

  1. Hæld Kahlúa i glasset.
  2. Kom vodka, mælk og is i shakeren, og shake blandingen sammen.
  3. Kom is i glasset, og hæld shakerens indhold over.
  4. Pynt med flødebolle, og servér!

LÆS OGSÅ: Sådan laver du Sloe Gin Spritz

Du kan også se, hvordan du gør, her i video-guiden:

Hvorfor hedder det en White Russian?

Oprindeligt hed drinken faktisk Black Russian, men siden er opskriften blevet tilføjet mælk/fløde, så deraf farven i navnet.

Man kan nemt snydes til at tro, at cocktailen stammer fra Rusland, men den hedder egentlig udelukkende sådan, fordi der er vodka i. 

Drinken kom frem i 1950'erne, men vandt først hele verdens hjerter i 1998, da filmen The Big Lebowski udkom.