MAD

OPSKRIFT | Salat med sort ræddike, rød salat og æbler

Denne salat er på en gang frisk og sprød, sød og skarp og en fantastisk forret såvel som en fin ledsager til mere fyldige retter. Få opskriften her.

Salat med sort ræddike, rød salat og æbler

INGREDIENSER: 

  • 2 små coxorange- eller pink lady-æbler
  • 6 hoveder rød julesalat (eller hvid, hvis du ikke kan finde den røde),  delt i blade 200 g sort ræddike (eller majroe), skåret i skiver på 1-2 mm på et mandolinjern
  • 15 g hakket bredbladet persille

Dressing:  

  • 1 1/2 dl æblecidereddike
  • 2 spsk. flydende honning
  • 3 spsk. citronsaft
  • 2 små stænger kanel
  • 3 spsk. olivenolie
  • groft havsalt og sort peber
     

​LÆS OGSÅ: OPSKRIFT | Salat med krabbe, avocado og grønne jordbær

FREMGANGSMÅDE: 

1. Gør først dressingen klar: Kom eddike, honning, citronsaft og kanel i en lille kasserolle. Bring blandingen i kog, skru ned til middelvarme, og lad den simre i 10-15 minutter, til den er tyk og sirupsagtig, og der kun er 1/2 dl tilbage. Tag kasserollen af varmen, og lad siruppen køle af. Tag derpå kanel-stangen op, og pisk olivenolien i sammen med 1/3 tsk. havsalt og et godt drys friskkværnet sort peber.

2. Skær æblerne i kvarter lige inden servering, fjern kernehusene, og skær derefter kvarterne i tynde både (1-2 mm). Kom dem i en stor serveringsskål, og tilsæt julesalat, ræddike og persille. Hæld dressingen over, vend forsigtigt salaten sammen, og server den.

LÆS OGSÅ: OPSKRIFT | Salat af grillet radicchio, jordbær og vesterhavsost

Læs mere om: