breadsticks
BRØD

Hjemmelavede breadsticks

En fransk favorit, der går godt som tapasret eller blot som hurtig og sprød hverdagssnack. Bon appétit!

Disse sprøde breadsticks er lette at lave, og så kan de ovenikøbet spises på tusind smagfulde måder. Servér dem med en god, hjemmelavede oliventapenade eller pesto.

Tip! Har du brødsticks tilovers, kan de opbevares i en kagedåse i en uge. Du kan også nøjes med at bage halvdelen af dejen og fryse resten ned til en anden gang.

Hjemmelavede breadsticks

(6 personer)

Læs også: Lad dig inspirere af Michelin

Det skal du bruge til breadsticks:

  • 400 g koldt smør

  • 600 g hvedemel

  • 2 tsk. salt

  • vand til at samle dejen med

Drys:

  • 1 æg
  • 100 g friskrevet parmesan
  • 3-4 spsk blå birkes

Læs også: Gaufres - franske vafler

Sådan laver du breadsticks:

  1. Smuldr smørret i hvedemelet med fingrene til det har en savsmuldslignende konsistens. Tilsæt salt og lidt koldt vand til at samle dejen med.
  2. Ælt dejen godt igennem, og lad den hvile i køleskabet i 1 time (dejen kan holde sig op til 2-3 uger i køleskabet).
  3. Rul dejen ud på et bord med lidt hvedemel. Fold nu den ene halvdel over den anden halvdel, rul igen, og fold dejen endnu en gang.
  4. Rul dejen ud til en stor rektangulær flade, ca. 20 centimeter i bredden og 2-3 millimeter tyk.
  5. Pisk ægget sammen, og pensl dejen med ægget, drys med revet parmesan over hele fladen og derefter med blå birkes. Klap dejen let med hænderne, så parmesan og birkes bliver hængende.
  6. Skær i 1 cm brede strimler, tag hver dejstrimmel, og tvist den, og læg den på en bageplade beklædt med bagepapir. Giv den et lille tryk i hver ende, så den bliver liggende.
  7. Pensl med æg på de flader, hvor der ikke er blå birkes og parmesan. Bag 12-15 minutter ved 200°, eller til de er blevet gyldne.

FÅ INSPIRATION TIL FRANSKE SPECIALITETER OG GODE, SØDE SAGER MED MAD & BOLIG!

Er du sulten efter flere godter fra det franske køkken? I galleriet nedenfor har vi samlet 10 franske desserter:

10 franske desserter

Læs mere om: