Grydebrød med mørkt øl
BRØD

Lav det bedste grydebrød

Et lækkert grydebrød slår aldrig fejl, og dette gode grydebrød med mørkt øl har den sprødeste skorpe og saftigste midte.

Alle elsker nybagt brød, og grydebrød gør det lidt nemmere at få serveret lækkert hjemmebagt brød til daglig. Det kræver nemlig ikke en dyr køkkenmaskine eller stærke æltearme. Ingredienserne skal bare blandes sammen og have tid til at hæve og udvikle den gode smag, og derefter skal den færdige dej blot hældes over i støbejernsgryden. Ved at bage brødet i en støbejernsgryde får du den saftigste krumme, lækre lufthuller og en helt unik sprød skorpe, som du ikke vil kunne modstå. 

Prøv også: Verdens saftigste grydebrød!

Opskrift på grydebrød

1 styk

Det skal du bruge til grydebrød:

  • 15 gær
  • 1 dl mørkt øl
  • 5 dl koldt vand
  • 200 g groft ølandshvedemel
  • 1 spsk. salt
  • 2 spsk. rørsukker
  • 400 g hvedemel

Prøv også: En nem opskrift på rugbrød

Sådan laver du grydebrød:

  1. Rør gær, øl og vand sammen.
  2. Tilsæt først lidt mel, så saltet, sukkeret og resten af melet, og rør rundt med en grydeske. Dejen skal være meget lind og våd. Hvis du hælder saltet i først, risikerer du at nedbryde lidt af gærens hæveevne.
  3. Lad den hæve ved stuetemperatur i mindst 12 timer, gerne natten over.
  4. Sæt en tom stentøjsgryde (ca. 4 l) i ovnen ved 250°, og lad ovn og gryde blive brandvarme.
  5. Tag gryden ud af ovnen, drys med lidt mel, og hæld den bløde dej direkte ned i gryden.
  6. Bag brødet i ovnen i 30 minutter med låget på.
  7. Tag låget af gryden, skru ovnen ned på 200°, og bag brødet i yderligere 15-20 minutter uden låg.
  8. Tag gryden ud af ovnen, og vend brødet ud på en bagerist. Lad brødet hvile lidt, inden det serveres.

Flere gode brød-opskrifter

Find flere opskrifter på lækkert brød herunder, hvor v har samlet nogle af vores favoritter: 

10 opskrifter på brød