Opskrift på hjemmelavet ymerdrys
BRØD

Nem hjemmelavet ymerdrys

Hjemmelavet ymerdrys er en nem måde at forvandle kedeligt gammelt rugbrød til spændende morgenmadstopping.

Hvis brødkassen indeholder noget gammelt og tørt rugbrød, så er den første indskydelse ofte at smide det ud. Men brug det i stedet som topping på morgenmaden. Gamle skiver rugbrød kan nemlig nemt og hurtigt forvandles til en god gammeldags ymerdrys, som smager himmelsk sammen med fx friske bær. 
Flere opskrifter på morgenmadstopping: Hjemmelavet müsli

Opskrift på hjemmelavet ymerdrys

Tid: 15 min.
Det skal du bruge til hjemmelavet ymerdrys:
  • 4 skiver rugbrød
  • 1-1½ dl sukker

Sådan laver du hjemmelavet ymerdrys: 

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Smuld rugbrødet helt fint og fordel det på bagepapir på en bageplade.
  3. Rist det sprødt i ovnen i 10-12 min. Rør i det undervejs og afkøl det helt.
  4. Hak det fint i en minihakker, drys det igen ud på bagepapiret og lad det afkøle helt.
  5. Vend rugbrødsdrysset med halvt så meget sukker og server på ymer evt. med friske bær.

Tip! Brug også gammelt rugbrød til denne øllebrød

Flere gode idéer til morgenmaden

Vi har samlet flere sikre hit til morgenbordet lige her:

Morgenmad: 10 sikre vindere