Nem opskrift på øllebrød fra bundes
BRØD

Nem opskrift på øllebrød fra bunden

Den her opskrift på øllebrød kan trylle gammelt, tørt rugbrød om til den skønneste morgengrød.

Du har helt sikkert prøvet at åbne brødkassen og opdage, at rugbrødet er blevet helt tørt og kedeligt, og så er det endt i skraldespanden. Men der er ingen grund til at smide det gamle rugbrød ud, for det kan sagtens forvandles til en dejlig og nærende øllebrød, som vil få dig til at huske barndommens ferier hos mormor.

Nem opskrift på øllebrød fra bunden 

4 personer

Det skal du bruge til øllebrød: 

  • 300 gram rugbrød
  • 1 hvidtøl (33 cl)
  • ca. 5 dl vand
  • 50-75 g brun farin
Bagte blommer: 
  • 10 modne blommer
  • 2 spsk. akaciehonning
Til servering:
  • 2 dl skyr
  • 25 g hasselnødder eller macadamianødder
  • evt. lidt frisk rød skovsyre 

Få flere opskrifter på rugbrød, madbrød og franskbrød her!

Sådan laver du øllebrød: 

Bagte blommer: Del blommer i halve, fjern sten, og læg blommerne i et ildfast fad. Fordel honning hen over blommerne, og vend dem godt rundt. Læg blommerne, så de har skærefladen opad. Sæt blommerne i en 120° varm ovn, og bag dem i ca. 30 minutter, til de falder lidt sammen, men stadig holder formen. Tag blommerne ud af ovnen og lad dem køle af.
Øllebrød: Bræk det tørre rugbrød i små stykker, og læg det i blød i hvidtøl. Friskt rugbrød kan nøjes med at ligge i blød i en times tid, mens meget tørt rugbrød har godt af at ligge natten over. Når det er opblødt, skal blandingen hældes over i en gryde sammen med vandet. Varm rugbrødsmassen langsomt op ved svag varme og rør jævnligt i den. Lad massen småkoge i ca. 15-20 minutter, mens du holder øje og rør efter behov. Tilsæt brun farin efter smag, og kog videre indtil du har opnået den ønskede konsistens. 
Servering: Servér den varme øllebrød med de bagte blommer, skyr, hakkede nødder og lidt frisk rød skovsyre. 

Få mere inspiration til morgenbordet i galleriet herunder ...

Morgenmad: 10 sikre vindere

Læs mere om: