Opskrift på sund morgenmad i form af overnight oats
BRØD

Overnight oats - sund morgenmad på sekunder

Kig med her, hvis du mangler nemme opskrifter på sund morgenmad i hverdagen og vil være med på den hotteste morgenmads-trend, overnight oats.

Overnight oats har taget internettet med storm, og det er der en god grund til. Det er nemlig sådan cirka den nemmeste måde at spise sund morgenmad hver morgen. Overnight oats er ultranemme at lave, sunde og helt utroligt lækre. Men inden vi begynder at lovprise konceptet, må vi hellere forklare, hvad det går ud på.

Mere sund morgenmad: Top dine overnight oats med sund ristet müsli 

Derfor er overnight oats sund morgenmad

Overnight oats er sådan set bare havregrød, som laver sig selv, mens du sover - smart! Man blander grovvalsede havregryn med mælk og yoghurt, bær, frugt, frø, nødder, olier, proteinpulver med mere efter smag og behag. Blandingen kommes i en beholder med låg og stilles i køleskabet natten over. Næste morgen er grøden klar, og du kan både sove længe og spise sund morgenmad.

Grundopskrift på overnight oats

Som du kan læse, så er der rigtig mange variationsmuligheder, og allerede efter første forsøg vil du sikkert begynde at eksperimentere med din helt personlige blanding. Her får du den mest basale og nemmeste grundopskrift til en portion overnight oats:

  1. 50 g grovvalsede havregryn (Køb glutenfri, hvis du har glutenallergi. Find dem her!)
  2. 50 g mælk (Brug laktosefri, mandelmælk, kokosmælk eller andet, hvis du vil undgå laktose.)
  3. 1 spsk yoghurt (Kan erstattes med proteinpulver eller skyr)
  4. 1 spsk chiafrø (Kan undlades. Find dem her!)
  5. 1 beholder med tætsluttende låg (Find den her!)

Sådan laver du overnight oats

Bland alle grundingredienserne sammen i dit opbevaringsglas og top med tilbehør efter smag og behag. Grundblandingen kan sagtens holde sig 2 til 3 dage i køleskabet, men hvis du tilføjer frisk frugt, så skal du helst spise den næste dag. Du kan derfor vælge at lave en stor grundportion til flere dage og blot komme tilbehør på om morgenen. 

Prøv også: Morgenmad - 10 sikre vindere

Tilbehør til overnight oats

Grundopskriften er fundamentet, men tilbehøret er det, der for alvor gør overnight oats til lækker og sund morgenmad. Du kan nemlig komme dine personlige smagsfavoritter i og gøre blandingen sundere eller mere syndig. Her er nogle forslag til lækre kombinationsmuligheder:

  • Mandler, honning og bananstykker
  • Blåbær og koldpresset kokosolie
  • Granatæblesaft, vaniljeessens og hasselnøddeflager 
  • Kanelsukker og æblestykker
  • Rosiner og moset banan
  • Hindbær, honning og kokosflager
  • Revet gulerod, citronsaft, honning og hasselnødder
  • Kokosmælk, dadler og hindbær
  • Syltetøj, bananer og mandelflager
  • Kakaopulver, jordbær og koldpresset kokosolie

Prøv fx vores opskrift på overnight oats med æble, kokos, hindbær og hasselnødder

Antal personer: 1Sund morgenmad overnight oats
  • 50 g grovvalsede havregryn
  • 50 g mælk
  • ½ dl æblemost
  • 75 g yoghurt naturel
  • 1 æble
Til servering:
  • 25 g hasselnødder
  • 40 g hindbær
  • 25 g ristede kokosflager
  • 1-2 spsk. flydende honning

Sådan laver du den:

  1. Rør havregryn, mælk, æblemost og yoghurt sammen i en beholder med tætsluttende låg. Skyl og riv æblet, og rør det i grøden. Sæt låg på beholderen, og stil grøden i køleskabet natten over.
  2. Rist hasselnødderne på en tør, varm pande, til de dufter og får lidt farve. Fjern så meget som muligt af den brune hinde ved at gnide nødderne mod hinanden i et viskestykke. 
  3. Servering: Rør grøden godt igennem om morgenen, og top den med hindbær, ristede kokosflager og grofthakkede hasselnødder. Dryp med lidt flydende honning, og servér straks.

Se flere bud på sund morgenmad her...

Morgenmad: 10 sikre vindere

 

Læs mere om: