DESSERTER & KAGER

3 desserter med æbler

Æbler hører sensommeren til, og med friskplukkede æbler kan du servere lækre retter, der smager af den gode høst. Her får du tre desserter med æbler.

Desserter med æbler består af en lang liste af fortryllende opskrifter, lige fra den klassiske æblekage til æblemuffins og lækre æbletærter. Vi har samlet tre opskrifter på søde desserter med æbler, som egner sig perfekt til sensommeren.

Prøv også opskriften: Lækre hindbærsnitter

Tarte Tatin med double creme

6 personer

Mørdej:
250 g hvedemel
Salt
60 g flormelis
175 g iskoldt smør
1 lille æg

Fyld:
10 æbler, gerne coxorange
100 g smør
125 g sukker
1 æg

Til servering:
2 dl double crème, som er en lækker smagfuld fløde, der giver fedt flødeskum. Hvis du ikke kan få den, så brug piskefløde.

Find flere lækre opskrifter med æbler her!

Fremgangsmåde:

Mørdej:
Bland mel, salt og flormelis sammen. Skær smørret i små terninger, og kom dem i dejen. Smuldr med fingrene, til det er blevet som savsmuld. Saml derefter dejen med ægget. Dejen skal ikke æltes, så bliver den sej. Lad dejen hvile i mindst 1 time, inden den rulles ud.

Fyld:
Skræl æblerne. Skær dem i halve, og tag kernehuset ud med en teske. Tag en lille ovnfast pande, fordel smørret i den, og drys sukkeret over smørret. Læg de halve æbler henover med rundingen nedad. Sæt panden på varmen, og lad det simre, til smør og sukker er blevet til karamel. Det tager tid, så vær tålmodig!

Ryk æblerne forsigtigt rundt, så de ikke sætter sig fast i karamellen. Sluk for varmen, når karamellen er mørk, men gylden, og æblerne har taget farve.
Rul mørdejen ganske let ud i lidt hvedemel, og læg den hen over æblerne i panden, sørg for at den kommer godt ned om æblerne langs kanten. Pensl dejen med et sammenpisket æg, og bag tærten i ovnen ved 175° i 25 min. Server den lun med flødeskum.

æble, æbleopskrifter, æbledesserter æble, æbleopskrifter, æbledesserter
Pandekager med stegte æbler Bagte æbler med brombær og nøddecrumble

Læs mere om: