Blødende chokoladekage - molleux au chocolat
DESSERTER & KAGER

Blødende chokoladekage: Molleux au chocolat

Denne blødende chokoladekage, der også kaldes lavakage, er en fransk lækkerbisken. Sprød udenpå og flydende indeni.

Molleux betyder blød, og det er lige hvad denne chokoladekage er.

Den franske kageklasikker Molleux au chocolat har mange navne på dansk. Fx lavakage, chokoladekage med blødende hjerte, chokolade-fondant. Kært barn har mange navne. 

Uanset hvad vi kalder den, er den blødende chokoladekage enhver chokoladeelskers drøm. 

Blødende chokoladekage - en chokoladedrøm

Det vigtigste ved denne chokoladekage er ikke overraskende, at chokoladen flyder ud som varm lava, når man stikker gaflen i den. Det kræver, at kagen får den helt rette afbagning. Den skal bages ved 200 grader i 6 minutter, derefter skal den køle af lige så længe, inden den serveres.

Server kagen til fødselsdage, fester, nytår osv. Den franskfødte, blødende chokoladekage er en sikker vinder, når det kommer til chokoladedesserter.

Vild med blødende chokoladekager? Prøv denne blødende chokoladefondant

Blødende chokoladekage - Molleux au chocolat

Antal: 6 personer

Det skal du bruge for at lave blødende chokoladekage - Molleux au chocolat

  • 2 spsk smeltet smør + 125 g smør
  • 125 g mørk chokolade
  • 4 æg
  • 75 g sukker
  • 40 g mel
  • 6 aluminiumsforme
  • Flormelis til pynt
  • Evt. en god is

Sådan laver du blødende chokoladekage - Molleux au chocolat

  1. Tænd ovnen på 200°. Smelt 2 spsk smør, og pensl formene med det smeltede smør.
  2. Smelt smør og chokolade over vandbad.
  3. Pisk æg og sukker sammen til det er skummende, tilsæt mel.
  4. Pisk smeltet chokolade og smør sammen til en homogen masse, og hæld blandingen i dejen. Rør sammen til dejen er ensartet.
  5. Fordel dejen i formene. Bag dine molleux au chocolat i 6 min., og lad dem afkøle i 5-6 min. før de tages ud af formene og serveres.
  6. Hjertet af en blødende chokoladekage skal meget gerne være flydende. Drys med lidt flormelis.
  7. Server evt. blødende chokoladekage med din yndlingsis til. Det er meget delikat at servere en dessert, hvor det varme møder det kolde.

Tip! Dejen til blødende chokoladekage kan laves i forvejen og fordeles i formene. Opbevar de ubagte kager på køl, til de skal bages. Blødende chokoladekage bør ikke bages på forhånd, for når de køler helt ned, forsvinder den bløde midte.

Prøv også disse 3 chokoladekager

Blødende chokoladekage med saltkaramel

Opskrift på chokoladekage der ikke skal bages!

Gâteau Marcel

10 andre chokoladekager du må prøve!

Find flere lækre opskrifter her: