Cheesecake med karamel og macademianødder
DESSERTER & KAGER

Cheesecake med karamel og macademianødder

Uimodståelig lækker cheesecake a la USA. Toppet med karamel og sprøde macademianødder.

Vi kan takke USA for, at cheesecaken for alvor blev populær på desserttallerkenerne. Den klassiske amerikanske cheesecake består af kiksebund, ostecreme og evt. toppet med glace.

Den klassiske cheesecake er altid et hit, men det skader ikke vist man opdaterer den populære kage en smule

Cheesecake ala USA

Den her version er lavet med karamel og macademianødder. Den himmelske kombination af cremet karamel og sprøde nødder på toppen gør, at cheesecaken bliver en del mere interessant.

Du kan også lave en cheesecake med friske hindbær på toppen eller prøve en cheesecake med luftig blåbærcreme. Du kan nemt finde din cheesecake-favorit blandt de mange opskrifter.

Opskrift på cheesecake med karamel og macademianødder

Antal: 1 kage i springform på diam. 18 cm

Sådan laver du cheesecake med karamel og macademianødder

Bund:

  • 125 g Bastogne-kiks
  • 40 g smør

Creme:

  • 300 g Philadelphiasmøreost
  • 60 g sukker
  • ½ stang vanilje
  • 2 æg
  • ½ dl cremefraiche

Karamelsauce:

  • 40 g smør
  • 80 g sukker
  • 1 dl piskefløde

Nøddeblanding:

  • 100 g macadamianødder (honningristede fra Irma)

Sådan laver du cheesecake med karamel og macademianødder

Bund:

  1. Knus kiksene i en foodprocessor.
  2. Smelt smørret, og rør det sammen med kiksene i en skål.
  3. Fordel massen i en lille springform belagt med bagepapir.

Creme:

  1. Pisk Philadelphia og sukker sammen.
  2. Tilsæt korn fra ½ vaniljestang, og pisk igen.
  3. Tilsæt æggene et ad gangen og til sidst cremefraichen.
  4. Fordel cremen over kiksebunden, og bag i ovnen på 140° i 45-50 min., indtil kagen har et svagt gyldent skær.
  5. Afkøl kagen.

Karamelsauce:

  1. Smelt smør og sukker sammen i en tykbundet gryde under omrøring indtil det begynder at blive mørkebrunt.
  2. Tilsæt fløden, og bliv ved med at røre til en ensartet masse.
  3. Tag forsigtigt kagen ud af formen, og hæld den afkølede sauce på.
  4. Pynt til sidst med nødderne, og strø lidt flormelis over kagen lige inden servering.

Du kan få alle vores opskrifter på cheesecake HER!

Få alle vores opskrifter på cheesecake her