Cheesecake
DESSERTER & KAGER

Cheesecake-opskrift: Klassisk cheesecake med kiksebund og friske hindbær

Imponer gæsterne med en elegant cheesecake med masser af friske hindbær på toppen. Her er en nem cheesecake-opskrift.

Cheesecake er super populært, og der findes efterhånden mange lækre caféer, der har ostekage på menuen, men en hjemmelavet cheesecake er nu også god.

Her får du en opskrift på en ostekage med kiksebund med et tvist af kanel, lækker ostecreme og på toppen géle og friske hindbær.

SE ALLE VORES DESSERTER LIGE HER!

Ostekage kan laves i utallige variationer, og er en skøn dessert til mange forskellige lejligheder, og den vil med garanti imponere gæsterne. God fornøjelse!

Tip! En cheesecake har godt af at stå i køleskabet natten over, så hvis du har god tid, så lav den lækre ostekage en dag i forvejen.

Opskrift på klassisk cheesecake med kiksebund og friske hindbær

 

Det skal du bruge for at lave klassisk cheesecake med kiksebund og friske hindbær

Kiksebund:

  • 250 g Digestivekiks
  • 125 g smør
  • 1 tsk. stødt kanel
  • En springform (ca. 22 cm i diameter)

Flødeostecreme:

  • 3 blade husblas
  • 400 g flødeost naturel
  • 100 g flormelis
  • 2 tsk. fintrevet skal fra 1 limefrugt, usprøjtet
  • 2½ dl piskefløde

Ribsgelé:

  • 1 glas ribsgelé
  • 400 g friske hindbær

Sådan laver du klassisk cheesecake med kiksebund og friske hindbær

  1. Tænd ovnen på 175°.
  2. Læg kiksene i en frysepose, og knus dem ved at banke på posen med en grydeske eller med en knyttet hånd. Du kan også bruge en blender.
  3. Smelt smørret ved svag varme, og rør det sammen med de knuste kiks.
  4. Tryk kiksemassen ud i bunden af springformen.
  5. Sørg for, at overfladen og især kanten er pænt lige.
  6. Bag kiksebunden i ovnen i 10 minutter. Lad den køle helt af i formen.

Flødeostcreme:

  1. Læg husblassen i en stor skål koldt vand i 10 minutter.
  2. Pisk flødeost, flormelis og fintrevet limeskal sammen i en stor skål.
  3. Pisk fløden til blødt flødeskum i en anden skål. Læg den udblødte husblas i en lille gryde med det vand, som hænger ved. Smelt husblassen over vandbad eller ved meget svag varme direkte på komfuret, uden at det bobler eller koger.
  4. Rør 4-5 spsk. flødeskum sammen med den smeltede husblas, brug fx en dejskraber. Vend resten af flødeskummet sammen med flødeostecremen.
  5. Vend til sidst husblas-fløde-blandingen hurtigt sammen med flødeostecremen.
  6. Fordel cremen oven på kiksebunden i springformen, og vip springformen lidt i forskellige retninger, så overfladen bliver glat. Stil cheesecaken i køleskabet i ca. 2 timer, så flødeostecremen stivner.

SE OGSÅDe bedste kager

cheesecake, opskrift

Ribsgelé:

  1. Smelt ribsgeleen i en gryde ved svag varme. Den skal bare være smeltet, ikke brandvarm.
  2. Hæld den smeltede ribsgelé ud på den stivnede ostekage, og drej med det samme springformen rundt med hænderne, så den varme gelé fordeles jævnt ud over hele overfladen.
  3. Sæt hurtigt hindbærrene tæt sammen i den varme gelé, inden den når at stivne helt.

Tip! Den friske cheesecake er klar til at blive serveret, så snart geleen er stivnet. Skal kagen først serveres senere, skal den opbevares i køleskabet.

Find flere lækre cheesecake-opskrifter herunder

CHEESECAKE MED BLÅBÆRCREME

Prøv den her skønne opskrift på cheesecake med blåbærcreme, den smager fantastisk. Se opskrift her!

Cheesecake

KOLDSKÅLS-CHEESECAKE MED JORBÆR

Koldskål er en af sommeren farvoritter, her i et mix med cheesecake. Se opskrift her!

Cheesecake

CHEESECAKE I GLAS 

En klassik cheesecake nu med en moderne servering metode. Se opskrift her!

Cheesecake

CHEESECAKE MED PASSIONSFRUGT

Her får du en helt ny eksotisk smagsoplevesle, prøv opskriften på cheesecake med passionsfrugt. Se opskrift her!

Cheesecake

CHEESECAKE MED APPELSIN 

Imponer dine gæster med en cheesecake fyldt med smag af appelsin og et smukt ydre. Se opskrift her!

Cheesecake