DESSERTER & KAGER

Chokolade-gulerods-ingefærbrød

Nyd de orange rødder med de saftige og sarte aromaer. Her får du tre lækre gulerodsopskrifter.

Gulerødder og ingefær er noget af det sundeste man kan spise. De er sprængfyldt med vitaminer og andet godt. Det er derfor ideelt at bage disse god ting ind i et lækkert brød. I det her tilfælde tilføjes også chokolade som en hovedingrediens. Dermed bliver brødet lidt som en sandkage. En sund og frisk form for sandkage. Det er nemt og spændende at bage dette chokolade-gulerod-ingefær-brød

Smag også på denne lækre Mississippi mud pie

Ingredienser til gulerodsbrød

300 g sigtet hvedemel
2 tsk bagepulver
½ tsk havsalt
1½ tsk friskkværnet
ceylonkanel
1 tsk hele allehåndefrø, friskkværnede
200 g gulerødder
100 g 80 pct. chokolade
250 g smør
300 g muscovadorørsukker
100 g lyst rørsukker
2 dl kogende vand
fintrevet skal af 1 appelsin
35 g fintrevet frisk ingefær
4 æg

Sådan laver du gulerodsbrød

Bland hvedemel, bagepulver, havsalt, kanel og allehånde i en skål. Riv gulerødderne fint. Smelt chokolade og smør forsigtigt i en skål over vandbad, indtil det er helt smeltet. Hæld muscovadosukker og lyst rørsukker i en skål og overhæld det med kogende vand. Tilsæt appelsinskal, ingefær og fintrevet gulerod og rør rundt. Vend den smeltede chokolade i og tilsæt de tørre ingredienser. Tilsæt et æg ad gangen og bland dejen grundigt. Pisk ved høj hastighed i kort tid. Hæld dejen i 16 aflange eller runde muffinsforme, der rummer 1½ dl hver. Fyld dej i til 1 cm fra kanten. Bag kagerne i en 175° varm ovn i 20-25 min., eller indtil de føles faste.

Klik her for en lækker opskrift på chokoladekage med pærer

Er økologiske gulerødder sundere end almindelige?
- FIND SVARET I VORES GULERODSQUIZ

Andre gulerodsopskrifter:




Gulerods-æble-relish








Pandestegt gris med gulerødder

Læs mere om: