DESSERTER & KAGER

Chokolade- og mandelkage

Prøv denne lækre chokolade- og mandelkage, som ikke skal bages, men blot stilles på køl inden servering. Nemmere bliver desserten næsten ikke!

Mandler er en super anvendelig råvare, som kan bruges til alt lige fra at være en sund og hurtig snack til en dejlig og knasende del af både det søde og det salte køkken. Vi har brugt de gyldne mandler til denne cremede chokolade- og mandelkage, som ikke skal bages, men blot stilles på køl inden servering. 

Prøv også: Fransk chokoladekage

Chokolade- og mandelkage

Antal: 1 kage.

Bund:

  • 200 g Digestive-kiks
  • 50 g blødt smør

Fyld:

  • 150 g mandler
  • 3 blade husblas
  • 200 g mørk chokolade
  • 400 g flødeost
  • 1 dl sukker
  • 4 dl piskefløde
  • 2 spsk Amaretto (mandellikør) el. appelsinsaft

Pynt:

  • ristede mandler
  • revet chokolade

FÅ MERE INSPIRATION TIL DESSERTEN MED MAD & BOLIG!

Sådan laver du chokolade- og mandelkage:

  1. Bund: Knus kiksene, og rør dem til en jævn masse med smørret. Klip bagepapir til, så det passer i bunden af en springform, diam. ca. 20 cm, læg det i bunden af formen, og fordel massen jævnt udover.
  2. Stil formen i køleskabet, indtil smørret er blevet stift.
  3. Fyld: Rist mandlerne på en tør, varm pande i cirka 7 min. Lad dem køle af, og hak dem derefter fint.
  4. Opblød husblassen i koldt vand i 5 min.
  5. Smelt chokoladen i mikroovn eller over vandbad, og køl af indtil den er lunken.
  6. Bland flødeost med sukker i en skål, og pisk den smeltede chokolade i med elpisker.
  7. Smelt husblassen forsigtigt i en gryde sammen med amaretto eller appelsinsaft, og rør det derefter i massen.
  8. Pisk fløden i en skål, og vend den forsigtigt i blandingen.
  9. Fordel fyldet oven på kiksebunden i formen, og lad den køle af i mindst 4 timer.
  10. Pynt kagen med ristede, hakkede mandler og revet chokolade. 

Inspiration: Hvad er god chokolade? 

I galleriet nedenfor giver vi dig 10 smagslækre opskrifter med hvid chokolade, som du kan forkæle dig selv og dine gæster med, når der skal et ekstra sødt punktum efter en god middag:

Opskrifter med hvid chokolade