DESSERTER & KAGER

Chokoladeis med browniestykker

Chokoladeis af mørk chokolade tilsat små browniestykker og lidt hindbærcoulis.

Chokoladeisen smager vidunderligt af mørk chokolade, tilsat små browniestykker og lidt hindbærcoulis.

Chokoladeis

200 g mørk chokolade
50 ml fløde
250 ml minimælk
100 g rørsukker
små stykker brownie
hindbærcoulis (lavet af hindbær og en skefuld sukker)

Varm chokolade og fløde langsomt op i en gryde - under konstant omrøring. Når chokoladen er smeltet, så tag gryden af varmen, og tilsæt mælk lidt og lidt. Hæld til sidst rørsukker i, og kør massen på ismaskine. Når isen er færdig, så tilsæt små stykker brownie og lidt hindbærcoulis.

Spis den med det samme, eller scoop nogle kugler, fyld dem i vafler, overtræk med smeltet chokolade, drys med hakkede pistacienødder og nyd!

Tip: Iskuglerne skal være iskolde, når de skal overtrækkes - ellers løber de.

Læs mere om madbloggeren Maja Ambeck Vase, som har lavet opskriften og står bag chocolat.dk.

Find flere opskrifter fra Chocolat.dk i galleriet nedenfor.

Isdessert - se de lækre is opskrifter fra chocolat.dk

Læs mere om: