Lækker chokoladekage med ricotta
DESSERTER & KAGER

Chokoladekage med ricotta

Chokoladekage med ricotta og salat af æbler, brombær og nødder. Denne dessert er den sunde fejring af høsten. Kagerne er bagt uden mel og med nødder og ricotta, som gør dem fulde af protein.

Chokoladekage er altid godt! Her får du en opskrift på en chokoladekage uden mel og sukker, men som stadigvæk smager skønt.

Chokoladekage med ricotta og salat af æbler, bær og nødder

Det skal du bruge:
Denne opskrift er til 4 personer

100g hasselnøddekerner
100g mørk chokolade, 70 pct.
200g ricotta
2 æg
smør til formene
1 æble
8 mynteblade
100g brombær

Prøv også: Nem chokoladekage med pærer

Tilbehør til din chokoladekage: Evt. lidt cremefraiche. 9 pct., græsk yoghurt eller skyr

Elsker du chokoladekage? Så se vores galleri med 10 lækre opskrifter på chokoladekager her

Chokoladekage - sådan gør du:
Blend nødderne til groft nøddemel. Tag ca. 1 spsk fra til at drysse i formene. Tilsæt chokoladen, og blend, indtil den er blevet til små grove stykker. Tilsæt derefter ricotta og til sidst æggene et ad gangen. Smør 4 muffinforme med lidt smør, og drys med nøddemel. Fordel kagemassen i formene, og bag dem i ovnen ved 185° i 25-30 min. Skær imens æblet i fine både, og hak mynten groft. Anret de lune kager med æbler, brombær og mynte. Server evt. med lidt cremefraiche til.

TIP til din chokoladekage!
Du kan sagtens bage din chokoladekage med andre nøddetyper eller en blanding af flere forskellige.

Mindre chokoladekage og mere æble? Få opskriften på Annemettes (fra "Den store Bagedyst") lækre muffins med kanel og æbler her