DESSERTER & KAGER

Chokolademousse med After Eight

Lav en lækker chokolademousse med After Eight og marshmallows, og servér den i en fin kop. Få opskriften på den mundlækre mousse her!

Servér en overraskende lækkerhed efter hovedretten i form af denne cremede chokolademousse med After Eight. Her er den gammel klassiker nyfortolket i en vanedannende smagsoplevelse toppet med søde minimarshmallows.
Læs også: Lav lækker caffe latte på under 1 minut!

Det skal du bruge til din chokolademousse med After Eight:

6 portioner

  • 3 dl mælk
  • 1 dl fløde
  • ½ dl sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • ½ dl kakao
  • 2 pasteuriserede æggeblommer
  • 2-3 dråber mynteessens
  • 50 g mørk chokolade, 70 %
  • 1 spsk maizena
  • ½ dl kold kaffe
  • 1 spsk revet mørk chokolade
  • 150 g minimarshmallows

Prøv også opskriften: Hindbærkage uden mel

Fremgangsmåde:

  1. Rør mælk, fløde, sukker, vaniljesukker, kakao og æggeblommer sammen i en gryde, inden den sættes over varmen.
  2. Hak chokoladen, og stil den til side.
  3. Opløs maizenaen i den afkølede kaffe, og hæld den derpå i gryden sammen med mælkeblandingen. Varm gryden op, og pisk godt, til cremen begynder at tykne.
  4. Sluk for gryden, og tilsæt den hakkede chokolade og mynteessens, rør godt, til chokoladen er smeltet helt. Hæld chokoladecremen i 6 fine kopper, og sæt dem i køleskabet, til de er helt kolde.
  5. Server chokolademoussen pyntet med marshmallows og revet chokolade.

Se flere forførende desserter her...

8 nytårsdesserter


 

Læs mere om: