DESSERTER & KAGER

Clafoutis med rabarber

Clafoutis er en klassisk fransk dessert, traditionelt lavet med kirsebær. I denne opskrift bliver clafoutis lavet med rabarber til en lækker, frisk forårsudgave.

Clafoutis lyder sofistikeret, men det er faktisk meget nemt og hurtigt at lave clafoutis.

Oprindeligt laves clafoutis med kirsebær, men du kan i princippet lave den med lige den frugt, du ønsker, bare frugtstykkerne er små nok.

Denne clafoutis er med rabarber, og som altid, når rabarber er indvolveret i en kage, tilfører rabarberne også en dejligt frisk syrlighed til denne clafoutis.

Clafoutis med rabarber

8 personer

Det skal du bruge
Fyld:
400 g rabarber
2½ spsk rørsukker

Dej:
3 dl sødmælk
3 æg
2 spsk rørsukker
½ vaniljestang
3 dl hvedemel
2 spsk smeltet smør
lidt flormelis

Sådan gør du
Fyld: Skær top og bund af rabarberne, og skyl dem. Skær stænglerne i små terninger, drys dem med lidt rørsukker, og lad dem trække i 15 min.

Dej: Rør mælk, æg, sukker, vaniljekorn og mel sammen med halvdelen af det smeltede smør. Rør til dejen er glat og uden klumper.

Smør et ovnfast fad på ca. 20 × 20 cm, og hæld et tyndt lag dej i bunden. Sæt det i ovnen ved 180° i ca. 5 min. Tag fadet ud, og fordel rabarberne ud på dejen. Dæk rabarberne til med den resterende dej, og bag din clafoutis i yderligere 30 min., eller indtil kagen er fast og gylden.

Giv den nybagte clafoutis et drys flormelis, og server straks, mens clafoutisen stadig er lun, evt. med en god vaniljeis, sorbet eller flødeskum til.

TIP: Du kan bage clafoutis dagen før og lune den på serveringsdagen. Prøv også at lave clafoutis med kirsebær, ribs, stikkelsbær, solbær eller hindbær.

Se også andre opskrifter med rabarber:

Rabarberkompot i ovn Rabarberkompot i ovn Rabarberkompot i ovn Rabarberkompot i ovn Rabarberkompot i ovn Rabarberkompot i ovn Rabarberkompot i ovn Rabarberkompot i ovn
Rabarberkompot i ovn
Rabarbersorbet Rabarbersorbet med råsyltede rabarber Rabarbersorbet Rabarbersorbet med råsyltede rabarber Rabarbersorbet Rabarbersorbet Rabarbersorbet Rabarbersorbet Rabarbersorbet Rabarbersorbet Rabarbersorbet Rabarbersorbet Rabarbersorbet Rabarbersorbet Rabarbersorbet Rabarbersorbet Rabarbersorbet Rabarbersorbet Rabarbersorbet
Rabarbersorbet med råsyltede rabarber
Rabarbercrumble Rabarbercrumble Rabarbercrumble Rabarbercrumble Rabarbercrumble Rabarbercrumble Rabarbercrumble Rabarbercrumble Rabarbercrumble Rabarbercrumble Rabarbercrumble Rabarbercrumble Rabarbercrumble Rabarbercrumble
Rabarbercrumble
Rabarbersuppe med rabarberflødeskum og rugbrødscroutoner rabarbersuppe rabarbersuppe rabarbersuppe rabarbersuppe rabarbersuppe rabarbersuppe rabarbersuppe rabarbersuppe rabarbersuppe rabarbersuppe rabarbersuppe rabarbersuppe
Rabarbersuppe med rabarberflødeskum og rugbrødscroutoner
Rabarbersaft