Æblekage a lá Claus Meyer
DESSERTER & KAGER

Claus Meyers æblekage med sirup og cider

Æblekage er en dejlig spise, der passer perfekt til efterårets æblehøst. Her er en skøn opskrift på Claus Meyers æblekage med sirup og cider!

Ingredienser til æblekage

Fyld:

1½ kg æbler (gråsten, filippa el. guldborg)
1 dl æblemost
½ dl cider
½ stang vanilje
1 spsk æbleblomsthonning

Dej:
375 g hasselnødder
375 g sukker
225 g smør
2 æg
2 æggehvider
75 g mel

Tilbehør:
letpisket fløde

Var du vild med æblekage, så prøv også en lækker omgang æblecrumble

Er du vild med æblekage? Få flere gode opskrifter med æble lige her

Fremgangsmåde til æblekage

Fyldet: Fyldet til Claus Meyers æblekage laves ved at skrælle æblerne, fjerne kernehuset og skære dem i mindre stykker. Vend æblestykkerne med most, cider, vaniljekorn og honning. Lad æblekage fyldet trække i 10-15 min.

Dejen: Dejen til æblekagen laves ved at hakke hasselnødderne fint, og røre dem sammen med smør og sukker til en blød og cremet masse. Tilsæt æg, hvider og til sidst mel. Hæld dejen i en smurt springform på 26 cm i diameter. Lad æblerne dryppe af og fordel dem på toppen af dejen. Husk at gemme æblelagen. Bag din æblekage i ovnen 50-60 min. ved 180°. Hvis æblekagen hurtigt bliver mørk på toppen, så dæk den med alufolie og bag derefter æblekagen færdig. Kog æblelagen ind til en tyk sirup og hæld siruppen over kagen, når den er let afkølet. Server den nybagte æblekage med letpisket fløde.

Gode tips: En æblekage kan med stor fordel bages dagen før, den skal spises. Lige når ens æblekage kommer ud af ovnen kan den virke ufærdig og blød i midten. Når først ens æblekage køler af, og æblerne får lov til at sætte sig, vil pektinen i æblerne få æblekagen til at stivne og gøre den skærefast.

Vild med kage? Prøv også:

Æbleis med ristede mandler

Fyldte, bagte æbler