Lav en cremet og frisk cheesecake helt uden ovn og på ingen tid. Perfekt til en spontan fest eller fejring.
Fredag, 24. juni 2016 - 10:50 - af Mai Knauer / Foto: Line Falck
Ikke alle kager skal bages i ovnen. Her får du en opskrift på en cheesecake, der kun behøver en tur i køleskab, og så er den lige til at spise! Det gør den særlig egnet, hvis du kun har kort tid til at trylle en lækker kage eller dessert frem og til nybegyndere, der gerne vil have en træfsikker kage uden for meget besvær.
Vi har valgt at pynte den bagefri cheesecake med hindbær, men du kan sagtens bruge jordbær, blåbær, granatæblekerner, kiwi-stykkker eller andet. Det er det, der gør den her cheesecake så genial, begyndervenlig og alsidig.
Kiksebund: Hak kiksene fint i en foodprocessor, og bland dem med smeltet smør. Pres blandingen sammen i bunden af en springform beklædt med bagepapir.
Mascarponefyld: Rør flødeost, mascarpone, vaniljekorn, lemoncurd, citronsaft, fintrevet citronskal og flormelis sammen i en skål. Pisk fløden til skum, og vend den i flødeostecremen. Hæld fyldet over kiksebunden, og sæt den i køleskabet i mindst 2 timer.
Pynt: Pynt kagen med hindbær, og sigt flormelis udover lige inden servering.
Se andre lækre desserter og cheesecakes her!
Der findes mange forskellige måder at tilberede cheesecake på. Den helt simple er uden ovn og helt bagefri, men hvis du er vild med smagen af cheesecake, så skal du også prøve de mange andre varianter, som kræver lidt mere arbejde, men også smager skønt. Se mange gode bud på cheesecake-opskrifter i galleriet herunder, og vælg din egen personlige favorit!