DESSERTER & KAGER

Gulerodskage: Den lækreste opskrift lavet af Mette Blomsterberg

Forkæl familien med lækker gulerodskage med den bedste flødeostcreme lavet af selveste Mette Blomsterberg.

Guleroden kom til Danmark i 1500 tallet, hvor Christian 2. havde hidkladt gartnere til at plante dem på dansk jord. Idag er gulerod den 2 mest brugte grøntsag i Danmark, kun overgået af kartoffler. Gulerod kan tilberedes på mange måder, den kan anvendes både, rå, revet, kogt, nogle gange stegt eller til saft. Også selvfølgelig bruges til den idag, helt fantastiske gulerodskage lavet af Mette Blomsterberg.

Vi kender alle Mette Blomsterberg som landets ukronede kagedronning, og når du smager hendes gulerodskage, ved du, hvorfor alle elsker hendes opskrifter. Den er svampet, smuk og toppet med den lækreste flødeostcreme. Opskriften på gulerodskage er bare en af de 170 opskrifter, som hun har samlet i sin bog "Blomsterbergs Bedste". Bogen indeholder alt, hvad hjertet måtte begære af bagværk.

Lækker gulerodskage lavet af Mette Blomsterberg

Antal: ca. 10 personer
Det skal du bruge til Mette Blomsterbergs gulerodskage: 
Dej:
  • 175 g mandler
  • 175 g gulerødder
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 150 g lyst rørsukker
  • 4 æg str. L
  • 100 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 tsk stødt kanel
Flødeostcreme:
  • ½ vaniljestang, gerne polynesisk
  • 50 g flormelis
  • 250 g flødeost naturel 25 % (ikke "light")
  • 2 spsk citronsaft
  • lidt stødt kanel til at drysse over flødeostcremen
Desuden:
  • 1 dl smagsneutral olie
  • 1 springform
  • ca. 24 cm i diameter lidt ekstra smagsneutral olie til springformen

PRØV OGSÅ: Gulerodskage med havtorn

Sådan laver du Mette Blomsterbergs gulerodskage: 
  1. Hak mandlerne fint. Skræl gulerødderne og riv dem groft. Bland mandler og gulerødder sammen i en stor skål.
  2. Pisk vaniljesukker, rørsukker og æg til en tyk æggesnaps i en anden skål med en håndmikser.
  3. Bland hvedemel, bagepulver og kanel og sigt det ned i mandlerne og gulerødderne. Bland godt.
  4. Vend nu æggesnapsen og melblandingen forsigtigt sammen. Vend også olien i. Stop, når dejen er ensartet.
  5. Smør springformen med olie og fordel dejen heri.
  6. Bag kagen ved 180 grader i ca. 35 minutter, til den giver efter ved tryk. Lad kagen køle af ved stuetemperatur, inden flødeostcremen lægges på.
  7. Flødeostcreme: Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas kornene sammen med lidt af flormelissen på bordet med kniven, så kornene skilles ad.
  8. Pisk den hjemmelavede vaniljesukker, resten af flormelissen og flødeost kort med en håndmikser. Vend citronsaften i og fordel den færdige flødeostcreme oven på den afkølede kage. Drys til sidst med lidt stødt kanel.
  9. Spis kagen samme dag, hvor den er allerbedst.

Mere kage fra Mette Blomsterberg? 

Den klassiske Othellolagkage smager fantastisk! Her giver vi dig opskriften fra Mette Blomsterberg! Få opskriften her!