Jordbærdrømme med mynte og marengs er en luftig og frisk sommerdessert, som du kan kreere på no time. Få opskriften her!
Tirsdag, 2. juni 2015 - 9:20 - af Camilla Zarah Lawes / Foto: Lars Ranek
Få det maksimale ud af sommerens solmodne jordbær. De er vidunderlige, som de er, men bliver til fantastiske desserter i kombination med frisk mynte og sprød marengs.
Vi har et crush på de her søde jordbærdrømme, som passer perfekt både i picnickurven og som en hurtig sommerdessert i en solplet i haven!
Skær jordbærrene i skiver på langs. Bland mynte, sukker og vanilje sammen, og vend med jordbærskiverne.
Jordbærskum: Blend jordbærrene til en puré. Pisk fløden til skum, og vend jordbærpureen og halvdelen af jordbærskiverne i sammenmed flormelis og knuste marengs.
Fordel jordbærskummet i små glas eller skåle, og fordel resten af jordbærskiverne ovenpå. Pynt med mynte, og server straks.