jorbærnankage
DESSERTER & KAGER

To kager i en: Jorbærnankage

Kan man ønske sig andet end at tage to af sine yndlingdesserester og sætte dem sammen til én fantastisk dessert? Prøv den lækre jordbærnankage i bedste mash-up stil.

Jordbærtærten stammer helt tilbage fra renæssancen og optræder i kokken Marx Rumpolts kogebog fra 1581, der var verdens første kogebog for kokkeelever. Dengang brugte man formenlig skovjordbær. 

Fænomenet mash-up er ifølge kulinariske trendspottere det sidste nye. Ideen er at tage de to bedste desserter og kombinere dem til en smagfuld dessert. 

SE OGSÅ: Jordbærkage - Bagerens egen opskrift

OPSKRIFT PÅ JORDBÆRNANKAGE

Det skal du bruge for at lave jordbærnankage: 

  • 3 æg
  • 170 g sukker 
  • 1 stang vanilje
  • 100 g smør
  • 125 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1½ moden banan
  • 75 g mørk chokolade 

Konditorcreme: 

  • 5 dl sødmælk
  • 1 vaniljestang
  • 120 g sukker
  • 4 æggeblommer
  • 25 g hvedemel
  • 25 g Maizena
  • 2 dl piskefløde 
  • Desuden: 
  • 400-500 g jordbær

Sådan laver du jordbærnankage

  1. Pisk de hele æg med sukker og vaniljekorn, til det er hvidt og luftigt.
  2. Smelt smørret.
  3. Bland mel og bagepulver sammen.
  4. Vend skiftevis mel og smeltet smør i dejen, og rør til sidst moset banan i.
  5. Fordel dejen i en springform foret med et stykke bagepapir i bunden og smurt med smør.
  6. Bag den i ovnen ved 175° i 45-55 minutter.
  7. Lad den køle af i formen på en bagerist.
  8. Tag bunden ud af formen.
  9. Smelt den mørke chokolade, og pensl den over bunden.

SE OGSÅ: Nem og sund banankage

Konditorcreme:

  1. Pisk æggeblommer og sukker sammen til en let æggesnaps – hold et par spsk. sukker tilbage.
  2. Tilsæt mel og maizena, og pisk til massen er ensartet.
  3. Hæld mælken i en tykbundet gryde sammen med de resterende skefulde af sukkeret og udskrabede vaniljekorn og-stang, og bring mælken til kogepunktet.
  4. Rør hurtigt lidt af mælken i ’æggesnapsen’, og pisk, til det er blandet helt sammen.
  5. Tilsæt resten af mælken ad to omgange, og hæld derefter massen tilbage i gryden.
  6. Bring massen i kog under konstant piskning. Lad cremen koge igennem i mindst 1 minut under konstant omrøring.
  7. Tag cremen af varmen, og hæld den i en beholder med låg til.
  8. Dæk cremen med husholdningsfilm direkte på overfladen, og lad den køle, indtil den har stuetemperatur.
  9. Sæt låg på beholderen, og lad cremen blive kold i køleskabet.
  10. Pisk fløden til skum.
  11. Pisk den kolde creme luftig med en håndmixer.
  12. Vend flødeskummet i cremen. 
  13. Fordel cremen på bunden, og pynt med jordbær.

TIP! Du kan vælge at pensle jordbærrene 
med smeltet ribs- eller æblegelé ligesom 
på en klassisk jordbærtærte.

Læs mere om: