DESSERTER & KAGER

Macarons med hindbær

Sprøde og luftige, lyserøde macarons fra Emmanuel Renauts restaurant Flocon de Sel.

De søde, sprøde og luftige macarons er små mundfulde af himlen. Disse macarons er med sødt fyld af hindbærmarmelade og har den flotteste lyserøde farve.

Forkæl dine gæster med de fine, søde macarons med hindbær.

Macarons med hindbær

ca. 60-70 stk.

Det skal du bruge

250 g mandelmel
250 g flormelis
190 g æggehvide
250 g sukker
0,7 dl vand
1 knivspids salt
1 tsk rød frugtfarve
god hindbærmarmelade

Sådan gør du
Blend mandelmel og flormelis i en skål. Pisk halvdelen af æggehviderne og vend dem i melblandingen med en dejskraber. Rør forsigtigt til blandingen får en ensartet konsistens.

Kog sukker og vand i en gryde. Sæt et sukkertermometer i karamelmassen, og opvarm den, til den er 115° varm.

Pisk den anden halvdel af æggehviderne med saltet. Tilsæt den varme karamel, mens der piskes. Bliv ved med at piske til blandingen føles kold, når du rører ved bunden af skålen. Rør frugtfarven i.

Vend den lyserøde æggemasse med mandeldejen, til dejen er glat, ensartet og fast.

Hæld dejen i en sprøjtepose, og sprøjt dejen i små cirkler på en bageplade med bagepapir. Bank til sidst forsigtigt på undersiden af bagepladen med flad hånd, så alle macarons får en 'fod'.

Lad dine macarons stå og tørre ved stuetemperatur i 30 min. Bag macarons i 12-15 min. ved 150°, og lad dem afkøle på en bagerist. Læg de afkølede macarons sammen med en lækker hindbærmarmelade.

Se også andre opskrifter fra Emmanuel Renaut:

Ærte-gnocchi

Geddeboller med hummerbisque

Kandiserede krydderurter



Se galleriet med 10 franske kager her