DESSERTER & KAGER

Mælkechokolade med tranebær og græskarkerner

Et stykke chokolade, du har sat dit eget præg på, kan gøre underværker til en god kop kaffe. Få opskriften på hjemmelavet chokolade med tranebær og græskarkerner her!

Et lækkert stykke chokolade, som der er forkælet ekstra godt for, kan noget helt særligt, og heldigvis skal der ikke meget til at fremtrylle et stykke god chokolade, som kan nydes efter en lækker middag og til en god kop kaffe.

Skift den traditionelle dessert ud med en god chokolade, hvor du selv har haft fingeren med i spillet. Tilsæt din favoritkombination af frugt, nødder og måske smag af lakrids, citrus eller ingefær i chokoladen, så chokoladen får en markant og delikat smag - lige efter dine smagsløg.

Er du mere til hvid chokolade? Så prøv hvid chokoladebrud med lakrids

Opskrift på chokolade med tranebær og græskarkerner:
(4-6 personer)

Det skal du bruge:
300 g lys chokolade
3 spsk saltede græskarkerner
3-4 spsk tørrede tranebær
3 spsk sorte birkes

Fremgangsmåde:
Hak chokoladen fint. Smelt halvdelen over vandbad til 48°. Hæld den anden halvdel af chokoladen i en skål, og hæld den smeltede chokolade over, så de to smelter sammen. Hæld chokoladen ud på bagepapir, og form den med en paletkniv til den ønskede form og tykkelse. Tilsæt saltede græskarkerner, drys med birkes, og til sidst tørrede tranebær. Stil chokoladen til afkøling i køleskabet, indtil chokoladen er fast og til at brække af.

Læs også: Opskrift på chokoladekage uden mel

Læs mere om: