Mette Blomsterberg pistacie-karameller
DESSERTER & KAGER

Mette Blomsterberg pistacie-karameller

Knasende og søde karameller til slikdåsen! Mette Blomsterberg giver dig her sin opskrift på lækre pistacie-karameller!

Fyld en dåse eller æske med fristende pistacie-karameller, og giv dem væk som gave, eller lad dem bliv fast inventar på slikhylden derhjemme.

Karameller er og bliver et hit, og disse er ekstra kønne at se på med det grønne farveindslag. Pistacienødder smager en lille smule som marcipan og er perfekte i samspil med den søde, brændte smag af karamel, men du kan også skifte pistacien ud med din favoritnød.

Synes du disse pistacie-karameller lyder gode? så prøv også opskriften på fudge af Mette Blomsterberg!

Mette Blomsterberg pistacie-karameller

Ca. 30 stk.

Det skal du bruge til pistacie-karameller:

  • ½ l piskefløde
  • 250 g sukker
  • 100 g glukose
  • 175 g usaltede pistaciekerner

Prøv også: Othellolagkage a la Mette Blomsterberg

Sådan laver du pistacie-karameller:

  1. Kog piskefløde, sukker og glukose stille og roligt op i en ca. 2 liter stor gryde, skru lidt ned for temperaturen, når sukkeret er smeltet. 
  2. Rør i karamellen en gang imellem, men ikke ofte. Karamellen skal i alt koge mellem 35 og 45 min., og den endelige konsistens skal være tyk og sej. Farven skal være godt gylden, og karamellen skal slippe bunden, når der røres.
  3. Rist pistaciekernerne let i ovnen på en bageplade i 6 min. på 200°. Afkøl nødderne let, mens karamellen koger færdig.
  4. Beklæd en beholder, ca. 20 x 20 cm, indvendigt med bagepapir.
  5. Bland de let afkølede pistaciekerner i den færdigkogte karamel, og tag gryden af varmen.
  6. Hæld pistaciekaramellen op i den forede beholder og slut af med et låg af bagepapir direkte på den varme masse.
  7. Afkøl i ca. 4 timer ved stuetemperatur og skær karamellerne ud i ensartede små kvadrater.
  8. Pistacie-karamellerne opbevares i en tætsluttende dåse med bagepapir mellem lagene.

Find flere lækre Mette Blomsterberg-opskrifter her:
Se Mette Blomsterberg lave sin berømte HINDBÆRLAGKAGE
Mette Blomsterberg CITRONSPECIER
Mette Blomsterberg VANILJEKRANSE
Mette Blomsterberg CITRONTÆRTE
Mette Blomsterberg KOKOSTOPPE
Mette Blomsterberg JULEKRANSEKAGE
Mette Blomsterberg KANELTRØFLER
Mette Blomsterberg LEMON CURD TÆRTE
Mette Blomsterberg NAPOLEONSHATTE
Mette Blomsterberg PECANTÆRTE
Mette Blomsterberg RABARBER-CUPCAKES
Mette Blomsterberg VALNØDDE-CUPCAKES
Mette Blomsterberg NOUGATTOPPE
Mette Blomsterberg FUDGE
Mette Blomsterberg OTHELLOLAGKAGE