DESSERTER & KAGER

Mette Blomsterbergs opskrift på verdens bedste havregrynskugler

Prøv Mette Blomsterbergs havregrynskugler. Bag julens bedste havregrynskugler, og dine gæster vil takke dig.

Vi kender alle Mette Blomsterberg, som konditoren der har fået hele Danmark til at bage, og den her opskrift på julens bedste havregrynskugler beviser, at Blomsterberg fortsat er landets ukronede kagedronning.
 
Opskriften på havregrynskugler er simpel og tager ikke alverdens tid at tilberede og resutaltet er 30 styks lækkerhed,som kan holde op til en uge i køleskabet. 

Mette Blomsterberg - havregrynskugler

Opskriften på Mette blomsterbergs havregrynskugler er bare en af de 170 opskrifter, som hun har samlet i sin nye bog "Blomsterbergs Bedste". Bogen er en ren bibel på klassiske lækkerier som fx havregrynskugler, konfekt, julekager og muffins, men også fx knækbrød og brød.
 
Kort sagt: Alt hvad hjertet måtte begære af bagværk. Og vi har fået lov, at give dig Mette Blomsterbergs bud på de bedste hjemmelavet havregrynskugler, så du kan prøvesmage en af julens klassiskere lavet på aller bedste vis. 
 
 

Mette Blomsterbergs opskrift på de bedste havregrynskugler

Antal: Ca. 30 havregrynskugler
 
Det skal du bruge: 
  • Korn af ½ vaniljestang, gerne polynesisk
  • 100 g flormelis
  • 175 g havregryn
  • 1 spsk god kakao
  • 225 g stuetempereret smør
  • Ca. 75 g kokosmel til at trille kuglerne i

Prøv opskriften på julens bedste chokolade-konfektkugler

 
 
Sådan laver du havregrynskuglerne: 
  1. Flæk vaniljestangen på langs og skrab vaniljekornene ud med en lille kniv.
  2. Mas kornene sammen med en anelse af flormelissen på bordet med kniven, så kornene skilles ad.
  3. Bland det hjemmelavede vaniljesukker med havregryn, kakao og det stuetempererede smør og ælt det godt sammen til en ensartet masse.
  4. Tril massen til ca. 30 ensartede små kugler og rul dem efterhånden i kokosmel.
  5. Opbevar havregrynskuglerne i tætsluttende beholder i køleskabet i op til en uge.
Tip! Hvis du mangler en julegave eller inspiration til bagning, så kan du købe Mette Blomsterbergs bog "Blomsterbergs Bedste" her
 
 
Find flere lækre Mette Blomsterberg-opskrifter her:

Vil du have mere dessert-inspiration kan du se ALLE vores desseter her