DESSERTER & KAGER

Mini-brownies med kiksebund og brændt skumfidustop

Lykkebringende brownie-hapser, som er så gode, at du snildt kan spise mere end én! Disse mini-brownies har sødt selskab af både sprød kiksebund og smeltet skumfidus, og det gør kun kagerne endnu bedre. Få opskriften her,

For mange er brownie en evig go to-kage, for med chokolade går man sjældent galt i byen. I denne opskrift er den klassiske skærekage dog opgraderet med sprød kiksebund og brændte skumfiduser, som giver de stykkerne en ekstra dimension af lækkerhed. Servér som dessert, eller som en sød bid til kaffen. 

PRØV OGSÅ: Brownie med popkorntop 

Det skal du bruge til at lave mini-brownies med kiksebund og brændt skumfidustop 

Antal 4 personer

Kiksebund:

  • 200 g Digestive-kiks
  • 2 spsk. rørsukker
  • 100 g smør

Brownie:

  • 175 g mørk chokolade
  • 125 g smør
  • 2 store æg
  • 175 g rørsukker
  • 50 g brun farin
  • 75 g hvedemel
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 2 spsk. rent kakaopulver
  • 1 knsp. salt
  • 12 store skumfiduser

Sådan laver du mini-brownies med kiksebund og brændt skumfidustop 

Kiksebund:

  • Tænd ovnen på 180°.
  • Fór en bageform, ca. 20 x 18 cm, med bagepapir.
  • Knus kiks og sukker i en foodprocessor, til det er fintmalet.
  • Smelt smørret, og rør det i kiksemassen, til det er blandet godt sammen.
  • Tryk kiksemassen ud i bunden af formen, og bag den i ovnen i 10 minutter på midterste rille.

Brownie:

  • Smelt chokolade og smør i en gryde ved svag varme under jævnlig omrøring.
    • Pisk æg og sukker sammen med en elpisker i et par minutter. Rør chokoladeblandingen i.
  • Sigt mel, vaniljepulver, kakao og salt over dejen, og rør den ensartet.
  • Fordel browniedejen på den bagte kiksebund.
  • Bag brownien i 20 minutter på midterste rille i ovnen. Hvis den er meget blød, skal den have et par minutter mere.
  • Lad brownien køle af, og skær den i firkanter a 4 x 4 cm.
  • Læg en skumfidus på toppen af hver browniefirkant, og brænd dem let med en gasbrænder.

Lyst til mere brownie? Prøv også udgaven her fra brownie-ekspert Maja Vase

Læs mere om: