DESSERTER & KAGER

Nektarintærte med timian

Tilføj krydderurter i din tærte, og overrask dine smagsløg. Denne nektarintærte med timian smager himmelsk.

Krydderurter er med deres delikate aromaer gode smagsgivere i både klassiske desserter og nye varianter med sommerens frugter.

Brug dem som et friskt og uventet pift – men husk devisen 'lidt, men godt', så de ikke overdøver den subtile sødme.

Du kan også sagtens bruge tørrede urter frem for friske. En god fingerregel er, at de tørrede urter fungerer godt i bagværk, fx kager og småkager, men friske urter er bedst, når man arbejder med mere luftige og frugtbaserede desserter.

Tærte med sød nektarin

Nektarinen er en del af ferskenfamilien. Forskellen er, at nektarinen er lidt mindre og har en glat skal, hvorimod en fersken er mere lodden i det. I dagligevarebutikker betragtes de som forskellige frugter til trods for at, de tilhører samme art. 

I denne tærte bidrager nektarinen med det sødlige, men også det æstetiske, da de udskårne nektariner danner en smuk cirkel på toppen. 

SE OGSÅ: Æbletærte med mandelcreme

Opskrift på nektarintærte med timian

Antal: 6 personer

Det skal du bruge til Nektarintærte med timian:

  • 1 plade butterdej
  • 4 nektariner
  • 3 spsk. honning
  • 1 spsk. citronsaft
  • 5-10 timiankviste
  • 1 pisket æg

Sådan laver du nektarintærte med timian

  1. Forvarm ovnen til 180°. Rul butterdejen ud, og form den til en rund cirkel.
  2. Rul kanten lidt indad for at lave en lille forhøjning.
  3. Lav små huller i tærten med en gaffel. Pensl kanten med et letpisket æg.
  4. Bag den 5 minutter i ovnen, og tag den ud.
  5. Vask nektarinerne, udsten dem, og skær dem i tynde skiver.
  6. Vend dem med honning og citronsaft.
  7. Tilføj timianblade, og vend dem forsigtigt rundt.
  8. Fordel nektarinerne på butterdejen.
  9. Bag tærten i ovnen 20-25 minutter, eller indtil butterdejen er gyldenbrun.
  10. Afkøl tærten på en rist inden servering.
  11. Pynt evt. med lidt friske timianblade. 

TIP! I stedet for at folde kanten 
på dejen kan du lægge dejen i en 
smurt, rund form.

SE OGSÅ: Nem opskrift på græskartærte

Læs mere om: