DESSERTER & KAGER

Opskrift på lækker og cremet chokolademousse

Super lækker chokolademousse med sprøde pistacie-mandel-disk på toppen. Læs med her, og få opskriften på en nem dessert, der falder i alles smag!

Med denne lækre opskrift på chokolademousse kan du lave en dessert til dine gæster, som nemt kan laves dagen før og sættes på køl i køleskabet. På den måde behøver du ikke stresse over at skulle lave dessert på dagen og kan istedet for slappe af og nyde aftenen med dine gæster. 

Det skal du bruge til din chokolademousse:  

4 personer

  • 140 g lys chokolade
  • 40 g mørk chokolade
  • 3 bægre pasteuriserede æggeblommer
  • 3 bægre pasteuriserede æggehvider
  • 80 g glukose

Det skal du bruge til din Pistacie-mandel-disk: 

  • 1 spsk. smagsneutral olie
  • 50 g mandelflager
  • 50 g finthakkede pistacienødder
  • 100 g hvidt sukker
     

Sådan gør du:

Chokolademousse:

  1. Hak chokoladen fint, og smelt den i en skål over vandbad. Lad chokoladen køle lidt ned i skålen. ​ 
  2. Pisk æggeblommer og sukker til en tyk, sej og luftig æggesnaps og Vend den afkølede chokolade i æggesnapsen.
  3. Pisk æggehviderne i en helt ren og tør skål, til de danner bløde, stive toppe, som står af sig selv.
  4. Vend halvdelen af hviderne i koladeblandingen, til moussen er ensartet, og vend derefter resten i.
  5. Fordel chokolademoussen i mindre portionsglas, dæk med film, og sæt på køl.

 

Pistacie-mandel-disks:

  1. Beklæd en bageplade med bagepapir, og pensl det med olie.
  2.  Smelt sukkeret på en pande, til det er gyldent og karamelliseret.
  3. Tilsæt nødderne, og rør forsigtigt rundt med en træske, til alle er dækket af karamellen.
  4. Vend massen ud på bagepapiret, læg endnu et stykke bagepapir ovenpå, og rul straks pralinéen ud til en tynd plade med en kagerulle.
  5. Udstik den straks til runde disks.

Servér mousserne med et stykke af den sprøde nøddedisk på toppen af Moussen. 

LYST TIL MERE CHOKOLADE? 

Få her opskriften på denne lækre Brownie med hindbær på toppen. Se opskriften her