DESSERTER & KAGER

Påskens lækreste cheesecake

Kast dig ud i en cremet påske-cheesecake i flotte farver. Denne påskekage gemmer på et hint af lakrids og kan laves helt uden ovn.

Vi har den helt rigtige påske-cheesecake til dig, der vil forkæle dig selv og dine nærmeste i påskedagene.

Mangler du en kage til din påskefrokost, så kan denne meget vel være et godt bud. Den er gul på toppen, og så har den en lækker smag af lakrids.

Den ultimative påske-cheesecake

En cheesecake er en ægte dessertklassiker, og det er ikke svært at forstå hvorfor.

Kombinationen af den fede flødeostecreme sammen med den knasende kiksebund og den syrlige topping af bær, gør cheesecaken til et sikkert hit rundt omkring i køkkenerne.

I påskedagene, hvor især maden er i højsædet, vil det være oplagt at kaste sig ud i at kreere en smagfuld påske-cheesecake til gæsterne.

Den vil helst sikkert falde i god jord som et sødt indslag efter påskefrokosten.

PRØV OGSÅ: Vores bedste opskrift på en klassisk cheesecake

Den her påskekage bærer den gule påskefarve i form af syrlig citrongelé på toppen. Derudover vil man også fornemme et hint af lakrids i både cremen og kiksebunden.

Husk, at du sagtens kan lave kagen dagen før. Det bliver den bestemt ikke værre af.

PRØV OGSÅ: 25 lækre retter til påskefrokosten

Opskrift på påskens lækreste cheesecake

Antal: 10-12 stykker

Det skal du bruge til påskens lækreste cheesecake

  • 100 g smør
  • 200 g digestive-kiks
  • 1 spsk. rå lakridspulver

Flødeostcreme:

  • 3 blade husblas
  • 400 g flødeost natural
  • 1 citron
  • 75 g flormelis
  • 2 dl fløde
  • 1 spsk. rå lakridspulver

Citrongelé:

  • 4 blade husblas
  • 1 dl vand
  • 1 dl citronsaft
  • 100 g flormelis 
  • Lidt gul pastafarve

Pynt:

  • Haribos lakridsæg
  • Gule blomster

PRØV OGSÅ: Luftig cheesecake med blåbær

Sådan laver du cremet cheesecake:

  1. Smelt smørret ved lav varme.
  2. Bank digestive-kiksene til smulder i en fryseprose. Hæld de knuste kiks i en skål med lakridspulver og smør, og rør det hele godt sammen.
  3. Beklæd din springform (18 cm ø) med kageplast.
  4. Fordel kiksemassen i bunden af springformen. Sæt den på køl i 10 minutter.
  5. Læg husblassen i blød i koldt vand.
  6. Pisk derefter flødeost, citronskal og flormelis let sammen - det skal ikke piskes til flødeskum.
  7. Klem vandet ud af husblassen, og smelt det i en gryde ved lav varme med citronsaften. 
  8. Tag en smule af den piskede fløde, og bland den i den smeltede husblas. Vend husblassen i resten af den piskede fløde hurtigt, så husblassen ikke trevler.
  9. Vend fløden med lakridspulver og flødeost med en dejskraber.
  10. Hæld massen i en sprøjtepose og fordel cheesecake-cremen i springformen. Start fra midten.
  11. Til sidst glattes overfladen, så den bliver jævn. Stil kagen i fryseren i 30 minutter.
  12. Start på citrongeléen ved at lægge husblassen i blød i koldt vand. 
  13. Kog vand og citronsaft op i en gryde, tag det af varmen, sigt det, og tilsæt flormelis.
  14. Klem vandet ud af husblassen og tilsæt det i den varme masse, og rør rundt. Lad massen køle af i 15 minutter.
  15. Tag en spiseske, og hæld forsigtigt geléen ud over kagen, så der ikke dannes lufthuller.
  16. Stil kagen i fryseren i 20 minutter.
  17. Pynt kagen med både hele og overskårne Haribo-æg og udvalgte blomster.

Prøv også disse opskrifter på cheesecake

Du kan også prøve disse opskrifter på cheesecakes: