Opskrift på pavlova med jordbær
DESSERTER & KAGER

Pavlova med jordbær

En sød og frisk dessert med jordbær på marengsbund. Du kan sagtens lave din pavlova med andre bær som fyld, fx hindbær, solbær eller blåbær.

Pavlova til 6 personer

4 æggehvider
200 g lyst rørsukker
1 knsp salt
5 dl piskefløde
3 spsk florsukker
1 stang vanilje
500 g jordbær
1 appelsin, usprøjtet
1 bundt mynte
2 spsk kandiseret ægte lavendel

Prøv også: Skøn pavlova med ananas

Pavlova - sådan gør du:
Pisk æggehviderne stive. Når der dannes hvide toppe, tilsæt sukker lidt efter lidt under piskning. Tilsæt salt og pisk, indtil konsistensen af din pavlova er helt glat og ikke grynet.

Tænd ovnen på 150°. Læg bagepapir på en bageplade og bred marengsmassen ud i en firkant på ca. 20 x 30 cm. Bag bunden til din pavlova i 45-50 minutter til den er sprød udenpå og sej indeni. Afkøl bunden på en bagerist.

Pisk fløden til skum med florsukker og korn fra en vaniljestang. Dæk din pavlova med creme og fordel halve jordbær over bunden. Riv skallen af appelsinen med et juliennejern og drys skallen over jordbærrene. Pynt din pavlova med mynteblade. Knus kandiseret lavendel i en morter og drys hen over din pavlova.

Se også: Pavlova med hvid chokolade og granatæble

Tip: Lav evt din pavlova med andre typer bær. Prøv for eksempel at bruge appelsiner, pærer eller rabarber hvis du er i forårshumør. 

Læs mere om: