Pavlova med kiwi og passionsfrugt
DESSERTER & KAGER

Pavlova med kiwi og passionsfrugt

Har du lyst til frisk pavlova med tropiske frugter som kiwi og passionsfrugt? Så skal du prøve denne version, der har en skøn smag af både sødt og syrligt.

Pavlova er en let og luftig dessert, som er opkaldt efter den russiske balletdanserinde Anna Pavlova.

Desserten består af en marengsbund fyldt med creme og pyntet med frisk frugt. I denne version er der pyntet med kiwi og passionsfrugt, som giver en både sød og syrlig smag, der er super lækker sammen med den sprøde marengs.

Opskrift på pavlova med kiwi og passionsfrugt

Antal: 6 personer

Det skal du bruge for at lave pavlova med 
kiwi og passionsfrugt

Marengs:

  • 3 store æggehvider
  • 150 g sukker
  • 1 tsk. limesaft
  • 25 g kokosmel

Creme:

  • 1 usprøjtet lime
  • 2½ dl piskefløde
  • 1 spsk. sukker

Pynt:

  • 3 passionsfrugter
  • 3 kiwier
  • kokosflager

SE OGSÅ: Pavlova med jordbær og passionsfrugt

Sådan laver du pavlova med kiwi og passionsfrugt

Marengs:

  1. Forvarm ovnen til 150°.
  2. Kom æggehviderne i en skål.
  3. Pisk æggehviderne, indtil skålen kan vendes på hovedet, uden at æggehviderne falder ud.
  4. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen, indtil massen er kridhvid og skinnende blank uden små korn i.
  5. Vend forsigtigt limesaft og kokosmel i.
  6. Hæld marengsen ud på en bageplade med bagepapir, og bag den i ovnen i ca. 45 minutter.
  7. Lad marengsen køle af.


Creme:

  1. Riv skallen af limefrugten.
  2. Hæld fløde og sukker i en skål, og pisk, til der er blødt skum.
  3. Vend forsigtigt limeskallen i. Gem eventuelt lidt af limeskallen til pynt.
  4. Fordel flødeskummet på marengsen. 


Pynt:

  1. Skær passionsfrugterne over, og skrab frugtkødet ud.
  2. Skræl kiwierne, og skær dem ud i mindre stykker.
  3. Fordel frugterne på marengsen, og drys med lidt kokosflager og eventuelt limeskal.

SE OGSÅ: Pavlova med ananas

TIP! Du kan også bruge marmeladen som en form for chutney til salte thairetter.