Den klassiske crumble kan laves i et hav af variationer, så det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du lægger under den søde og sprøde crumble-top. Uanset om du bruger sæsonens frugter eller bær fra frost, er du sikret en lækker og frisk dessert.
Læs også: Crumble med hindbær og blåbær
I denne dessert er der skruet op for de friske smage med den syrlige rabarber og et pift af den stærke ingefær. Det giver desserten et friskt pust og giver smagsløgene den fulde oplevelse af både sødt, surt og krydret! Prøv den friske og fristende dessert her.
Antal: 4 personer
350 g rabarber
75 g sukker
1½ tsk. stødt ingefær
1 spsk. vaniljesukker
1 spsk. majsstivelse
50 g rørsukker
50 g hvedemel
50 g grove havregryn
75 g smør
Til servering:
1½ dl cremefraiche 9 %
Læs også: Æbler med crumble og kærnemælksskum
Tænd ovnen på 180°. Rens rabarber, og skær dem i mundrette stykker.
Vend rabarber med sukker, ingefær, vaniljesukker og majsstivelse, og fordel dem i 4 ovnfaste portionsforme (eller i 1 stor form).
Klem sukker, mel, havregryn og smør sammen i en skål uden at arbejde for meget med det, og smuldr blandingen over rabarberne.
Bag rabarbercrumblen i ovnen i 25-30 minutter.
Servér dem lune med cremefraiche til.
De røde stængler er en rigtig sommerspise, som smager fantastisk og giver den smukkeste farve kager og desserter. Er du også vil med rabarber, kan du finde 11 lækre desserter med rabarber her.