DESSERTER & KAGER

Rabarberkompot med shortbread og hvid chokoladecreme

Frisk rabarberkompot, hvid chokolade og sprøde knasende shortbreads er den perfekte afslutning på en dejlig middag.

Rabarberkompot med shortbread og hvid chokoladecreme

Antal: 6 personer

Det skal du bruge rabarberkompot med shortbread og hvid chokoladecreme:

Rabarberkompot:

  • 500 g rabarber
  • 75 g lyst rørsukker
  • 1 vaniljestang
  • Shortbread:
  • 50 g blødt smør
  • 30 g sukker
  • 70 g hvedemel
  • ½ tsk bagepulver
  • 20 g kartoffelmel
  • Hvid chokoladecreme:
  • 100 g hvid chokolade
  • 1 dl fløde
  • 1 dl fløde til skum

Kan du heller ikke få nok af rabarber? Klik her og bliv klogere på rabarber og få en masse skønne opskrifter med rabarber

Sådan gør du: 

Rabarberkompot:

  1. Skyl rabarberne, skær dem i mindre stykker og læg dem i et ildfast fad.
  2. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
  3. Bland sukker og vaniljekorn.
  4. Strø vaniljesukkeret over rabarberne og læg vaniljestængerne ovenpå. Dæk fadet til med alufolie.
  5. Sæt rabarberne i en 200° varm ovn i 30 min. Afkøl din rabarberkompot.

Shortbread:

  1. Bland alle ingredienserne sammen i en bageskål. Brug hænderne til at samle dejen.
  2. Læg bagepapir i en lille bradepande (20 x 26 cm). Tryk dejen ud til en tynd bund og bag den ved 150° i 15- 20 min., til den er let gylden og sprød. Afkøl på en bagerist.

Hvid chokoladecreme:

  1. Hak chokoladen groft og hæld den i en skål.
  2. Kog fløden op til kogepunktet. Hæld den varme fløde over den hvide chokolade. Rør til chokoladen er smeltet. Afkøl cremen i 2-3 timer.
  3. Pisk fløden til let skum og pisk det sammen med din chokoladecreme.
  4. Anret rabarberkompot i små glas. Smuldr shortbread over rabarberkompot og top med en stor skefuld hvid chokoladecreme.
  5. Rabarberkompot med shortbread og hvid chokoladecreme er en lækker sommerdessert efter en skøn middag på terrassen i godt selskab.

Vidste du, at man godt kan lave rabarberkompot i ovnen? Her får du en supernem opskrift på rabarberkompot i ovn