rabarbermousse
DESSERTER & KAGER

Rabarbermousse med kompot

Få sommersteming i desserten med rabarbermousse.

Det skal du bruge til rabarbermousse med kompot:

Antal: 6 personer

Rabarberkompot:

  • 500 g rabarber
  • 3-400 g sukker
  • 1 vaniljestang

Rabarbermousse:

  • 6 blade husblas
  • 3 pasteuriserede æggeblommer
  • 3 pasteuriserede æggehvider
  • 125 g sukker
  • 1 dl rabarberkompot
  • 2½ dl piskefløde
  • Pynt: lidt rabarberkompot

Sådan laver du rabarberkompot:

  1. Rens rabarberne, skær dem i skiver på 1-2 cm, fyld dem i en gryde, og drys med sukker.
  2. Skrab vaniljekornene ud af stangen, og bland vaniljekorn og stang med rabarberne.
  3. Lad det trække en halv time, og kog langsomt op.
  4. Kog til kompotten har en fin og lidt tyk konsistens.
  5. Lad kompotten køle af, og opbevar den på køl i et glas med tætsluttende låg.

Sådan laver du rabarbermousse:

  1. Udblød husblassen i vand i 10 min.
  2. Tag husblassen op af vandet, og lad den dryppe lidt af.
  3. Læg husblassen i et vandbad, og lad den smelte. Lad den stå, til den er lunken.
  4. Pisk pasteuriserede æggeblommer med sukker til en luftig æggesnaps.
  5. Tilsæt rabarberkompot og dernæst den lunkne husblas i en tynd stråle, pisk godt hele tiden.
  6. Pisk fløden til flødeskum, og vend den forsigtigt i æggesnapsen med en dejskraber, så din rabarbermousse forbliver luftig.
  7. Pisk æggehviderne helt stive, og vend dem i din rabarbermousse.
  8. Stil skålen på køl, eller fordel den færdige rabarbermousse i portionsglas, og lad den stå på køl i 2-3 timer.
  9. Pynt den færdige rabarbermousse med lidt af rabarberkompotten lige inden servering. Så vil gæsterne helt sikker nyde den lækre rabarbermousse.

VINTIP: Et glas riesling passer rigtig godt til rabarbermousse.
Rabarbermousse fungerer rigtig godt som dessert i en 3-retters menu.

FOR FLERE DESSERTER SE: 9 desserter der smager af sommer

 

Læs mere om: